Højesteretsdom i sag om forskerskatteordning – Stadfæstelse af landsrettens dom

Denne sag omhandler en appellants krav om at blive beskattet efter forskerskatteordningen, som reguleres af Kildeskatteloven §§ 48 E-F. Sagens kerne er, hvorvidt appellanten opfyldte betingelsen om ikke at have været fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for sin ansættelse den 4. oktober 2017.

Sagens Baggrund

• Udrejse og Tilbagekomst: Appellanten flyttede fra Danmark til Tyskland den 23. april 2007 og frameldte sig folkeregisteret. Han modtog årsopgørelser fra SKAT for indkomstårene 2007-2010. Den 4. oktober 2017 flyttede han tilbage til Danmark og tiltrådte en stilling hos COWI A/S.
• Anmodning om Forskerebeskatning: Appellanten anmodede skattemyndighederne om at blive beskattet efter forskerskatteordningen.
• Afslag fra Skattestyrelsen: Skattestyrelsen afslog anmodningen med den begrundelse, at appellanten havde været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år, jf. Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1. Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.
• Afslag på Ekstraordinær Genoptagelse: SKAT havde forud for Skattestyrelsens afgørelse meddelt appellanten afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2010, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Denne afgørelse blev også stadfæstet af Landsskatteretten og er endelig.

Appellanten Anbringender

Appellanten gjorde gældende, at han opfyldte 10-års betingelsen, da han ikke reelt havde været fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2007-2010.

• Han var begrænset skattepligtig efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 5, men denne bestemmelse er ikke omfattet af opregningen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1.
• Det afgørende er den faktiske og reelle skattepligt, ikke formel intern registrering i SKATs systemer.
• Skattemyndighederne var bekendt med hans udrejse og forsømte deres pligt til at foretage en afsluttende skatteansættelse.

Skatteministeriets Anbringender

Skatteministeriet fastholdt, at appellanten ikke opfyldte betingelserne.

• Fuld skattepligt efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1 ophører kun, hvis den skattepligtige godtgør, at betingelserne ikke længere er til stede.
• En flytning til folkeregisteret medfører ikke automatisk ophør af fuld skattepligt, og skattemyndighederne er ikke forpligtet til af egen drift at iværksætte en prøvelse. Det påhviler den skattepligtige at rette henvendelse og tilvejebringe oplysninger.
• Årsopgørelser er bindende forvaltningsafgørelser, medmindre de ændres. Appellanten var ansat som fuldt skattepligtig i perioden 2007-2010 ifølge disse ansættelser.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt, at appellanten ikke opfyldte betingelserne for at blive beskattet efter forskerskatteordningen.

Højesterets Begrundelse

• Manglende Henvendelse: Højesteret lagde til grund, at appellanten ikke rettede henvendelse til skatteforvaltningen om sin flytning til Tyskland eller om, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Han sørgede heller ikke for at tilvejebringe oplysninger, der gjorde det muligt for skattemyndighederne at foretage en afsluttende ansættelse.
• Fortsat Registrering: Som følge heraf var appellanten fortsat registreret i SKATs systemer som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2010.
• Gyldige Forvaltningsafgørelser: Højesteret bemærkede, at de udsendte årsopgørelser for 2007-2010, hvor appellanten var skatteansat som fuldt skattepligtig, er gyldige forvaltningsafgørelser. Disse skal lægges til grund ved afgørelsen af, om appellanten "har været skattepligtig" til Danmark som nævnt i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1.
• Ingen Pligt til Egen Drift: Højesteret fandt, at skattemyndighederne ikke havde pligt til af egen drift at foretage en afsluttende skatteansættelse, når skatteyderen ikke havde givet de nødvendige oplysninger.
• Konklusion om 10-års Betingelsen: Højesteret tiltrådte, at appellanten ved sin ansættelse den 4. oktober 2017 ikke opfyldte 10-års betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Afgørelse og Sagsomkostninger

• Dom: Landsrettens dom blev stadfæstet.
• Sagsomkostninger: Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part for byret, landsret eller Højesteret.
• Tilbagebetaling: Skatteministeriet blev pålagt at tilbagebetale 70.000 kr. med procesrente fra den 21. juni 2023 til appellanten, hvilket vedrørte sagsomkostninger, han tidligere var blevet pålagt at betale ved byrettens og landsrettens dom.