Højesterets dom om beskatning af ulovlige anpartshaverlån

Sagen omhandlede en tvist mellem Appellant, tidligere Sagsøger, og Skatteministeriet vedrørende beskatning af hævninger foretaget af Appellant fra et selskab. Kernen i sagen var, hvorvidt disse hævninger skulle anses for skattepligtige aktionærlån i henhold til Ligningsloven § 16 E eller som forudbetalt løn, samt spørgsmålet om omgørelse af skatteansættelser.

Sagens Baggrund

Sagen blev anket til Højesteret efter en dom fra Østre Landsret af 22. maj 2023. Appellant, tidligere Sagsøger, havde foretaget en række hævninger fra et selskab i indkomstårene 2012-2015, som skattemyndighederne havde anset for skattepligtige aktionærlån.

Appellantens Påstande

Appellant, tidligere Sagsøger, nedlagde følgende påstande:

Principale Påstande

• Sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, med anerkendelse af, at tilbagebetaling af et skattepligtigt aktionærlån jf. Ligningsloven § 16 E skulle anses for udlån til selskabet i skattemæssig henseende.
• Skatteministeriet skulle anerkende, at hans aktieindkomst for indkomståret 2015 nedsættes med 361.807 kr.

Subsidiære Påstande om Indkomstnedsættelse

Appellant, tidligere Sagsøger, påstod yderligere nedsættelse af sin skattepligtige indkomst for følgende indkomstår:

• 2012: Aktieindkomst nedsættes med 174.958 kr. (nettoudbytte).
• 2013: Aktieindkomst, subsidiært personlig indkomst, nedsættes med 105.539 kr. (nettoløn) og aktieindkomst nedsættes med 450.759 kr. (nettoudbytte).
• 2014: Aktieindkomst, subsidiært personlig indkomst, nedsættes med 158.656 kr. (nettoløn).
• 2015: Aktieindkomst nedsættes med 547.500 kr. (nettoudbytte).

Påstand om Omgørelse

• Omgørelsessagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, idet skattemyndighederne skulle anerkende, at betingelsen for omgørelse i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 2 var opfyldt.

Skatteministeriets Påstand

Skatteministeriet påstod stadfæstelse af landsrettens dom.

Parternes Anbringender

Appellant, tidligere Sagsøger, anførte, at en del af de hævninger, han foretog i 2013 og 2014, skulle anses for forudbetalt løn. Han fremhævede, at udstedte lønsedler formaliserede lønkravet, og at indeholdelse af A-skat og indberetning til myndighederne var foretaget inden indkomstårets udgang, og at den samlede løn kunne anses for rimelig.

Skatteministeriet bestred dette og anførte, at Appellant, tidligere Sagsøger, ikke havde redegjort for, hvilke specifikke hævninger der angiveligt udgjorde forudbetaling af løn, og at han heller ikke havde dokumenteret en forudgående aftale med selskabet om at anse hævningerne for løn. Ministeriet afviste derfor synspunktet om, at hævningerne skulle udgøre lønudbetalinger, der ikke skulle beskattes i medfør af Ligningsloven § 16 E.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom af 22. maj 2023. Retten fandt, at de anbringender, som Appellant, tidligere Sagsøger, havde fremsat for Højesteret, ikke kunne føre til et andet resultat end landsrettens afgørelse.

Sagsomkostninger

Appellant, tidligere Sagsøger, blev pålagt at betale 80.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes i henhold til Renteloven § 8 a.