Højesteret stadfæster kendelse om fordeling af omkostninger i sag om isoleret bevisoptagelse vedrørende mangler ved en ståltrappe.

Sagen omhandler fordeling af omkostninger i forbindelse med en isoleret bevisoptagelse (syn og skøn) vedrørende fejl og mangler ved en udvendig ståltrappe i et nyopført familiehus.

Sagens Baggrund

Skønsrekvirent fik i juli 2016 afleveret et nyopført familiehus i Rudkøbing, hvor en udvendig ståltrappe var en del af byggeriet. Trappen var leveret af Skønsindstævnte A/S 1, og trinnene var støbt af Skønsindstævnte ApS. Efter afleveringen konstaterede Skønsrekvirent fejl og mangler ved byggeriet, herunder trappen.

Forløb i Tidligere Instanser

• Anmodning om bevisoptagelse: Den 3. juli 2019 anmodede Skønsrekvirent Retten i Svendborg om isoleret bevisoptagelse for at belyse, om byggeriet var behæftet med fejl og mangler. Anmodningen blev taget til følge den 18. december 2019, med Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte A/S 1, Skønsindstævnte ApS og Skønsindstævnte som indstævnte.
• Skønserklæringer: Flere skønserklæringer blev afgivet mellem februar 2020 og januar 2022. Skønsmanden konstaterede korrosion (rustgennemslag) på ståltrappen og dens vanger og trin, primært forårsaget af vandnedsivning mellem fuger/mørtel og ståldele. Det blev vurderet, at trappen og trinene skulle fornyes, og at den valgte konstruktion ikke var egnet til det aggressive kystmiljø. De samlede udbedringsomkostninger blev estimeret til 133.000 kr. ekskl. moms.
• Byrettens Kendelse: Retten i Svendborg afsagde kendelse den 18. august 2022. Retten fandt, at Skønsrekvirent i det væsentligste havde fået medhold i skønserklæringerne. Det kunne ikke udelukkes, at Skønsrekvirent kunne gøre krav gældende mod Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS, Skønsindstævnte A/S 1 og Skønsindstævnte. Retten pålagde derfor disse parter at betale et skønsmæssigt fastsat beløb på 220.000 kr. i sagsomkostninger til Skønsrekvirent.
• Landsrettens Kendelse: De skønsindstævnte kærede byrettens kendelse til Østre Landsret. Landsretten stadfæstede den 9. november 2022 kendelsen, men ændrede fordelingen af omkostningerne. Landsretten fandt, at de skønsindstævnte ikke kunne anses for procesfæller i henhold til Retsplejeloven § 317, og at omkostningerne på 220.000 kr. derfor skulle fordeles ligeligt mellem dem, således at hver part skulle betale 55.000 kr. til Skønsrekvirent.

Påstande for Højesteret

• Skønsindstævnte A/S 1 nedlagde påstand om, at landsrettens kendelse skulle ændres, så de ikke skulle betale noget beløb til Skønsrekvirent. Subsidiært påstod de, at kendelsen skulle ophæves og hjemvises til fornyet behandling med henblik på en indbyrdes fordeling af omkostningerne mellem alle de skønsindstævnte. De anførte, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for, at Skønsrekvirent havde fået medhold mod dem, at de ikke havde deltaget i fugning eller projektering af trappen, og at et eventuelt krav mod dem var forældet i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1 og Forældelsesloven § 21, stk. 4.
• De indkærede (Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS, Skønsindstævnte og Skønsrekvirent) påstod stadfæstelse af landsrettens kendelse. Skønsrekvirent nedlagde subsidiært påstand om en ny indbyrdes fordeling af omkostningerne, hvis kendelsen blev ændret.

Højesterets Afgørelse og Begrundelse

Højesteret behandlede spørgsmålet om fordeling af omkostninger i forbindelse med en isoleret bevisoptagelse (syn og skøn), som var afholdt efter anmodning fra Skønsrekvirent. Afgørelsen skulle træffes i henhold til Retsplejeloven § 343, stk. 3, som fastsætter, at retten bestemmer betaling af omkostninger ved bevisoptagelse, medmindre parterne har aftalt andet. Forarbejderne til bestemmelsen forudsætter, at retten inddrager, hvilken part der har fået medhold i forhold til resultatet af bevisførelsen.

Tre dommere (Michael Rekling, Kurt Rasmussen og Ole Hasselgaard) udtalte:

• De fandt, at det kan pålægges en skønsindstævnt at betale omkostninger ved en isoleret bevisoptagelse, hvis bevisoptagelsen støtter, at der er begået fagfejl, og det efter det øvrige foreliggende ikke kan udelukkes, at skønsrekvirenten som følge heraf kan gøre krav gældende mod den skønsindstævnte.
• De tiltrådte byrettens og landsrettens vurdering af, at resultatet af syn og skøn støttede Skønsrekvirents synspunkter om fagfejl ved trappen.
• De fandt, at det ikke kunne udelukkes, at Skønsrekvirent som følge heraf kunne gøre krav gældende mod Skønsindstævnte A/S 1.
• De fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens fordeling af omkostningerne og stemte for at stadfæste landsrettens kendelse.

To dommere (Poul Dahl Jensen og Søren Højgaard Mørup) udtalte:

• De mente, at det i forholdet mellem Skønsrekvirent og Skønsindstævnte A/S 1 måtte vurderes, om skønserklæringerne støttede, at Skønsindstævnte A/S 1 kunne gøres ansvarlig for manglerne ved trappen.
• De fandt, at det fremstod usikkert, om manglerne skyldtes fagfejl begået af Skønsindstævnte A/S 1, og derfor fandt de ikke grundlag for at fastslå, at Skønsrekvirent havde fået medhold i skønsforretningen i forholdet til Skønsindstævnte A/S 1.
• De mente derfor, at der ikke var grundlag for at pålægge Skønsindstævnte A/S 1 at betale omkostninger ved bevisoptagelsen til Skønsrekvirent.

Højesterets Kendelse

Efter stemmeflertallet stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse.

Sagsomkostninger for Højesteret:

De idømte beløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.