Højesteretsdom: AP Pension frifindes i sag om omvalg af pensionsordning

Sagens Baggrund og Problemstilling

Sagens kerne omhandler gyldigheden af AP Pensions (tidligere FSP Pension) tilbud om "omvalg" i 2011, hvor medlemmer skiftede fra en pensionsordning med ydelsesgaranti (gennemsnitsrente) til en markedsrenteordning uden garantier. Hovedspørgsmålet var, om omvalgsmaterialet indeholdt tilstrækkelige oplysninger, især vedrørende overtagelse af risikoen for ændrede levetider.

Omvalgets Formål

I foråret 2011 tilbød Finanssektorens Pensionskasse (FSP Pension), der senere fusionerede med AP Pension Livsforsikringsaktieselskab, sine medlemmer at skifte pensionsordning. Dette skete på baggrund af faldende afkast på gennemsnitsrentepensioner. Formålet med omvalget var at give medlemmerne mulighed for højere afkast gennem friere investeringer i en markedsrenteordning.

Parternes Påstande

AP Pension påstod frifindelse i alle ni prøvesager. Subsidiært påstod AP Pension, at de indstævntes pensionsdepoter skulle reduceres, eller at de skulle anerkende, at de ikke havde lidt tab, hvis Højesteret fandt, at de indstævnte ikke havde overtaget levetidsrisikoen.

De indstævnte (tidligere sagsøgere) påstod, at AP Pension skulle anerkende, at de økonomisk skulle stilles, som om de ikke havde overtaget risikoen for ændrede levetider ved omvalget i 2011. De nedlagde også påstand om betaling af specifikke beløb med procesrente. Subsidiært påstod de, at omvalget var ugyldigt. Over for AP Pensions påstande om erstatning og depotregulering påstod de indstævnte frifindelse eller afvisning.

Skønsmandens Vurdering af Aktuarmæssige Principper

For Højesteret blev der afholdt supplerende syn og skøn. Skønsmanden udtalte, at AP Pensions oprindelige model for beregning af kompensationsbeløb i 2014 stred mod sædvanlige aktuarmæssige principper. Dette skyldtes, at modellen først opsummerede individuelle beregninger til et kollektivt beløb, maksimerede til nul og derefter fordelte individuelt. Efter den supplerende kompensation i 2014 vurderede skønsmanden dog, at modellen "kom tilbage" til sædvanlige aktuarmæssige principper.

Levetidsrisikoens Indflydelse

Skønsmanden forklarede endvidere, at stigende levetider på et ugaranteret produkt ville medføre nedsatte pensionsudbetalinger, da den samlede opsparing skulle "smøres bredere ud" over flere år.

Finanstilsynets Tilsyn og Afgørelser

Finanstilsynet indførte i december 2010 et benchmark for levetidsforudsætninger. I foråret 2011 foretog Finanstilsynet en vurdering af FSP Pensions omvalgsmateriale og pålagde selskabet at udarbejde supplerende information. Finanstilsynet godkendte det supplerende materiale, men påtalte ikke, at materialet ikke udtrykkeligt oplyste om, at medlemmerne overtog risikoen for ændringer i de generelle levetidsforudsætninger. Finanstilsynet fandt heller ikke i en afgørelse fra 2014 anledning til at påbyde AP Pension at tilbyde medlemmerne at føre ordningen tilbage til gennemsnitsrente.

Højesterets Begrundelse for Afgørelsen

Højesteret lagde til grund, at FSP Pensions tilbud om omvalg i 2011 var begrundet i faldende afkast på gennemsnitsrentepensioner. Omvalgsmaterialet oplyste, at ydelsesgarantien bortfaldt, og at fremtidige pensionsydelser ville afhænge af afkast. Materialet indeholdt dog ikke udtrykkelige oplysninger om, at medlemmerne ved omvalget overtog risikoen for ændringer i de generelle levetidsforudsætninger og betydningen heraf.

Vurdering af Oplysningspligt

Højesteret fandt, at FSP Pension i 2011 vurderede, at levetidsrisikoen ikke var væsentlig at omtale, da forventede stigninger i levetid forventedes at blive opvejet af afkastforbedringer. Det blev også bemærket, at andre pensionsselskaber på samme tid gennemførte lignende omvalg uden udtrykkeligt at oplyse om levetidsrisikoen. Finanstilsynet påtalte hverken i 2011 eller 2014, at omvalgsmaterialet ikke indeholdt oplysninger om levetidsrisikoen.

Kompensation og Ugyldighed

Medlemmerne, der valgte om, blev anset for at være kompenseret for at have opgivet ydelsesgarantien i overensstemmelse med sædvanlige principper. På baggrund heraf fandt Højesteret, at omvalgsmaterialet ikke gav grundlag for at tilsidesætte omvalget som helt eller delvist ugyldigt. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at FSP Pension havde pådraget sig et rådgivningsansvar. Højesteret afviste de indstævntes anbringender om ugyldighed efter Aftaleloven § 33, Aftaleloven § 36 og Aftaleloven § 38 c, samt erstatningsansvar.

Dommens Resultat

AP Pension Livsforsikringsaktieselskab blev frifundet i alle ni sager.

Sagsomkostninger

De indstævnte blev tilpligtet at betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret til AP Pension. Omkostningerne omfattede retsafgift, en andel af udgiften til syn og skøn, samt advokatbistand. Beløbene varierede for de enkelte indstævnte, men lå typisk omkring 276.038,19 kr. til 288.038,19 kr. pr. sag. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.