Højesteretsdom om gyldigheden af omvalg fra garanteret til markedsrentepension og oplysningspligt om levetidsrisiko

Sagen omhandler en række pensionsmedlemmers omvalg fra en gennemsnitsrentepension med ydelsesgaranti til en markedsrentepension uden garanti i 2011. Medlemmerne argumenterede for, at omvalgsmaterialet var mangelfuldt, da det ikke tydeligt oplyste om overtagelsen af risikoen for ændrede levetidsforudsætninger. Højesteret skulle vurdere, om disse omvalg kunne tilsidesættes som ugyldige, eller om pensionsselskabet havde pådraget sig et rådgivningsansvar.

Baggrund for Omvalget

• I 2011 tilbød Finanssektorens Pensionskasse (FSP Pension) medlemmer med gennemsnitsrentepensioner at skifte til markedsrentepensioner.
• Begrundelsen var, at afkastet på gennemsnitsrentepensioner var faldende, og markedsrentepensioner ville give mulighed for større afkast.
• FSP Pension fusionerede senere med AP Pension Livsforsikringsaktieselskab.

Omvalgsmaterialets Indhold

• Materialet oplyste, at ydelsesgarantien bortfaldt ved omvalg, og fremtidige ydelser ville afhænge af afkastet.
• Materialet indeholdt ikke eksplicitte oplysninger om risikoen for ændringer i levetidsforudsætninger.
• FSP Pension vurderede, at levetidsrisikoen ikke var væsentlig at nævne, da de forventede, at afkastforbedringer ville opveje eventuelle stigninger i levetiden.

Finanstilsynets Rolle

• Finanstilsynet foretog en vurdering af omvalgsmaterialet i 2011 og pålagde FSP Pension at give yderligere information om fordele og ulemper ved de forskellige pensionstyper.
• Tilsynet godkendte materialet uden at påtale manglende oplysninger om levetidsrisiko.
• Højesteret lagde vægt på, at Finanstilsynet ikke fandt anledning til kritik af omvalgsmaterialet.

Højesterets Vurdering

• Højesteret fandt, at omvalgsmaterialet ikke gav grundlag for at tilsidesætte omvalget som ugyldigt.
• Der var heller ikke grundlag for at fastslå et rådgivningsansvar for FSP Pension.
• Højesteret lagde vægt på, at medlemmerne var blevet kompenseret for at opgive ydelsesgarantien.

Sagsomkostninger

• De indstævnte parter blev dømt til at betale sagsomkostninger til AP Pension.

Højesteret frifinder AP Pension i alle ni prøvesager. Retten lægger vægt på, at omvalgsmaterialet fra 2011 ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte omvalget som helt eller delvist ugyldigt, og at der ikke er grundlag for at fastslå, at FSP Pension har pådraget sig et rådgivningsansvar. De indstævnte parter skal betale sagsomkostninger til AP Pension, dækkende retsafgift, andel af udgifter til syn og skøn samt udgifter til advokatbistand.