Kendelse om tilladelse til bevisførelse via telekommunikation uden billede

Sagens Baggrund

Sagen omhandlede en kæremål indgivet af Breeders of Denmark A/S mod en kendelse fra Retten i Sønderborg. Kendelsen tillod SAZA GmbH at føre et vidne, Vidne 1, via telekommunikation uden billede under en mundtlig forhandling.

Byrettens Kendelse

Retten i Sønderborg havde den 7. februar 2013 truffet en kendelse, der gav SAZA GmbH tilladelse til at afhøre Vidne 1 via telekommunikation uden billede. Dette skete med henvisning til de generelle betingelser for partsafhøringer og vidneafhøringer via telekommunikation, som findes i Retsplejeloven § 174, stk. 3 og Retsplejeloven § 305.

Landsrettens Behandling

Breeders of Denmark A/S kærede denne kendelse med påstand om, at SAZA GmbH's begæring om at føre Vidne 1 via telekommunikation uden billede ikke skulle tages til følge. SAZA GmbH på sin side påstod, at byrettens kendelse skulle stadfæstes.

Parternes Argumenter

SAZA GmbH, som sagsøgt i byretssagen, havde bestridt, at der var værneting i Danmark. Breeders of Denmark A/S, som sagsøger, havde bevisbyrden for værnetinget og henviste til sine almindelige salgs- og leveringsbetingelser som grundlag for en aftale om værneting i Sønderborg. Breeders of Denmark A/S anførte dog ikke, at bevis for en sådan aftale ville blive ført via afhøring af Vidne 1. Parterne var enige om, at Vidne 1 havde partstatus.

Landsrettens Afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens kendelse af 7. februar 2013. Dette indebærer, at SAZA GmbH fik tilladelse til at føre Vidne 1 via telekommunikation uden billede under den mundtlige forhandling.

Begrundelse

Landsretten lagde vægt på, at det ville være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for Vidne 1 at afgive forklaring i retten personligt. Retten fandt, at afgivelse af forklaring via telekommunikation uden billede var forsvarlig i henhold til Retsplejeloven § 174, stk. 3. Selvom Breeders of Denmark A/S havde bestridt værnetinget i Danmark og henvist til salgs- og leveringsbetingelser, fandt landsretten ikke grundlag for at antage, at bevis for en aftale om værneting ville blive ført via afhøring af Vidne 1. Da sagen for landsretten ikke angik forklaring ved anvendelse af telekommunikation med billede, blev byrettens kendelse stadfæstet.