Ankestyrelsens afgørelse om efterbetaling af førtidspension - forældelse og lighedsgrundsætning

En borger søgte i april 1996 om førtidspension. Efter en indstilling fra kommunen til mellemste førtidspension, afslog revaliderings- og pensionsnævnet i april 1997 denne ansøgning og hjemviste sagen til kommunen for vurdering af forhøjet almindelig førtidspension, som blev tilkendt fra maj 1997.

I oktober 1998 søgte borgeren om forhøjelse af den tilkendte pension, hvilket nævnet i april 1999 afslog. Efter en anmodning om genoptagelse i april 2002, traf nævnet i august 2002 afgørelse om forhøjelse til mellemste førtidspension med virkning fra maj 1996.

I august 2003 meddelte nævnet, at borgeren havde ret til efterbetaling fra maj 1997, idet krav på pensionsydelser forældes efter 5 år. Nævnet bemærkede dog, at spørgsmålet om suspension af forældelse under myndighedsbehandling var under domstolsbehandling. I september 2004 ændrede nævnets flertal sin afgørelse og fandt, at borgeren også havde ret til efterbetaling for perioden maj 1996 til april 1997, med henvisning til lighedsgrundsætningen og en dom fra Vestre Landsret.

Nævnets formand udsatte afgørelsens virkning og indbragte sagen for Ankestyrelsen i henhold til Retssikkerhedsloven § 71, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt, at nævnets afgørelse om efterbetaling af pension for perioden maj 1996 til april 1997 ikke var i strid med gældende ret. Ankestyrelsen vurderede, at Vestre Landsrets dom af 27. august 2004 var i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis vedrørende forældelsesspørgsmålet, som beskrevet i SM P-27-04, SM P-23-03 og SM P-10-03.

Ankestyrelsens principielle vurdering af forældelse

Ankestyrelsen fastholdt sin praksis, der bygger på, at forældelsesfristen på 5 år skal regnes fra anmodningen om genoptagelse af sagen. Hertil skal lægges sagsbehandlingstiden i de perioder, hvor begæringen om genoptagelse eller forhøjelse har været under behandling hos myndighederne. Dette skyldes, at forældelsesfristen suspenderes, mens sagen er under behandling.

• Suspension af forældelsesfrist: Sagsbehandlingstid suspenderer forældelsesfristen, da borgere på førtidspensionsområdet ikke kan henvises til at anlægge retssager for at afbryde forældelsen under administrativ behandling.
• Lighedsgrundsætningen: Ankestyrelsen understregede, at den almindelige lighedsgrundsætning alene finder anvendelse på administrationens udøvelse af skønsbeføjelser og anvendelse af vage lovbestemmelser. Den kan ikke føre til, at en borger får et retskrav på en ulovlig retsposition, selvom andre borgere måtte have opnået den som følge af en forkert lovfortolkning fra myndighedernes side. Hvis Vestre Landsrets dom skulle fortolkes som en underkendelse af Ankestyrelsens praksis som ulovlig, ville det stride mod Højesterets praksis og juridisk litteratur.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selv en enkelt dags sagsbehandlingstid inden for forældelsesfristen forlænger denne med hele den pågældende sagsbehandlingstid, hvilket sikrer, at borgeren ikke mister sit krav på grund af myndighedernes sagsbehandlingstid.