Aktindsigt i anmelders navn - Interesseafvejning - Børns forhold

En kvinde fik i maj 2004 sin godkendelse som privat dagplejer tilbagekaldt af kommunen, efter en anmeldelse om, at hendes dagplejebørn var efterladt uden opsyn. Kvinden erkendte selv at have efterladt børnene alene i kort tid. Kommunen afslog hendes anmodning om aktindsigt i anmelders navn og dele af et telefonnotat, med henvisning til hensynet til anmelders anonymitet og offentlig interesse i at modtage anmeldelser. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

I en anden sag modtog en kommune en anonym anmeldelse om, at en pige blev udsat for overgreb af sin far og bror. Anmelders identitet blev senere kendt. Pigens far anmodede kommunen om at politianmelde meddeleren for at kunne fremsætte et erstatningskrav. Kommunen afslog aktindsigt i anmelders identitet med henvisning til Forvaltningsloven § 15, begrundet i faderens håndtering af sagen og trusler. Det sociale nævn tiltrådte afgørelsen, idet faderens interesse i erstatning måtte vige for hensynet til barnets beskyttelse og anmelders anonymitet.

Begge sager blev behandlet i principielt møde i Ankestyrelsen for at afklare en parts ret til aktindsigt i anmelders navn.

Ankestyrelsen afgjorde, at parterne i begge sager ikke havde ret til aktindsigt i anmelders navn eller i de dele af kommunens notater, der kunne identificere anmelder. Dette blev begrundet med et væsentligt hensyn til anmelders ønske om anonymitet samt et generelt offentligt hensyn til, at borgere ikke afholder sig fra at anmelde forhold vedrørende børns levevilkår og pasning af frygt for repressalier.

I den første sag om den private dagplejer fandt Ankestyrelsen dog, at kvinden havde ret til aktindsigt i yderligere to oplysninger i kommunens notat, som ikke identificerede anmelder. Disse oplysninger vedrørte det faktiske indhold af anmeldelsen, herunder antallet af børn og den anmeldte tid, de var efterladt alene. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen udelukkende var baseret på kvindens egen forklaring, og at hun derfor kunne varetage sine interesser uden fuld aktindsigt i anmelders identitet.

I den anden sag om overgreb mod et barn, blev afgørelsen truffet med tilsvarende begrundelse. Her blev der yderligere lagt vægt på den særlige underretningspligt efter Serviceloven § 36, som understreger samfundets interesse i, at borgere anmelder forhold, hvor børn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling.

Ankestyrelsen vurderede i begge sager, at selvom parterne som udgangspunkt havde ret til fuld aktindsigt efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1, kunne myndigheden undtage oplysninger efter en konkret vurdering jf. Forvaltningsloven § 15, stk. 1. Endvidere skulle myndigheden efter Forvaltningsloven § 15, stk. 2 vurdere, om kun dele af et dokument skulle undtages, og i så fald give aktindsigt i det resterende indhold.