Dom for gentagne overtrædelser af opholds- og meldepligt samt ulovligt arbejde med efterfølgende udvisning

Sagen omhandler en tiltalt, der var anklaget for gentagne overtrædelser af sin opholds- og meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård samt for ulovligt arbejde. Tiltalte var tidligere udvist af Danmark ved dom i 2012.

Anklager og påstande

Anklagemyndigheden tiltalte manden for:

• Forhold 1-2: Overtrædelse af Hjemrejseloven § 24, stk. 6, 2. pkt. jf. Hjemrejseloven § 23, stk. 2 jf. Udlændingeloven § 42 a, stk. 8, 1. pkt. for undladelse af opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård. Dette omfattede 926 overtrædelser fra november 2016 til maj 2019, samt 10 eller flere overtrædelser i alle kalendermåneder fra juni 2019 til februar 2023.
• Forhold 3-14: Overtrædelse af Hjemrejseloven § 24, stk. 6, 2. pkt. jf. Hjemrejseloven § 23, stk. 2 jf. Udlændingeloven § 34, stk. 5 for undladelse af meldepligt hos politiet/Hjemrejsestyrelsen på Udrejsecenter Kærshovedgård. Dette omfattede 394 overtrædelser fra november 2016 til juni 2019, samt 10 eller flere overtrædelser i de fleste kalendermåneder fra juni 2019 til februar 2023. Enkelte måneder i 2020 havde færre overtrædelser grundet Covid-19 suspension af meldepligt.
• Forhold 15: Overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 3 for at have arbejdet ulovligt på en restaurant i København i perioden oktober 2020 til februar 2023.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, at overtrædelser begået efter 1. marts 2019 skulle henføres under Straffeloven § 143, samt udvisning i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1 jf. Udlændingeloven § 24, nr. 2 med indrejseforbud for bestandigt jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte nægtede sig skyldig i byretten og påstod frifindelse, subsidiært formildelse, i landsretten.

Tiltaltes forklaring og baggrund

Tiltalte forklarede, at han blev udvist i 2012 og derefter opholdt sig i Sandholmlejren indtil 2016. Han fik besked om at flytte til Kærshovedgård og overholde opholds- og meldepligt via telefon med tolk, men forstod ikke, hvor Kærshovedgård lå, og søgte ikke hjælp til at finde stedet. Han har aldrig været på Kærshovedgård eller opfyldt pligterne. Siden 2016 har han levet på gaden i København og samlet flasker.

Vedrørende det ulovlige arbejde nægtede tiltalte at have arbejdet på restauranten, men forklarede, at han kun var der for at tale om et eventuelt arbejde. Han er analfabet og taler kun kinesisk, men kan skrive og læse lidt. Han har haft pendlerkort til at samle flasker i et større område. Tiltalte forklarede, at han føler en stærkere tilknytning til Danmark, hvor han har boet i over 10 år, end til Kina, hvor han frygter at vende tilbage på grund af ubetalt gæld. Han har ingen familie i Danmark. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 17. februar 2023.

Landsrettens afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med en enkelt ændring vedrørende forhold 15. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse for skyldigkendelse i forhold 1-14, herunder henførelsen af overtrædelserne under Straffeloven § 143, og fandt straffen passende.

Vedrørende forhold 15 (ulovligt arbejde) fandt landsretten det bevist, at tiltalte havde arbejdet i restauranten i perioden fra december 2022 til den 17. februar 2023, men ikke forud herfor. Dette blev baseret på tiltaltes usammenhængende forklaring, politiets fund på tiltaltes telefon (lokalitetsdata, fotos af håndskrevne opgørelser) og det faktum, at tiltalte blev antruffet i restauranten. Tiltalte blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 3 i det beviste omfang.

Udvisning og indrejseforbud

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Begrundelsen var, at udvisningen ikke med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Retten lagde vægt på, at tiltalte tidligere var udvist ved dom og administrativ afgørelse, ikke havde lovligt ophold i Danmark, og ikke havde tilknytning til landet. Udvisningen skete i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1 jf. Udlændingeloven § 24, nr. 1 jf. Udlændingeloven § 22, nr. 1, 2 og 3, Udlændingeloven § 24, nr. 1 jf. Udlændingeloven § 23, nr. 2, 3 og 4, og Udlændingeloven § 24, nr. 2. Indrejseforbuddet blev fastsat for bestandigt i henhold til Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7 jf. Udlændingeloven § 32, stk. 1.

Dommens konsekvenser

• Fængsel i 3 år og 9 måneder.
• Udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
• Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.