Sag om retshjælpsdækning ved tvist om førtidspension efter arbejdsskade

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Tryg-Baltica Forsikrings afvisning af at dække omkostningerne ved en retssag mod Revaliderings- og Pensionsnævnet. Klageren søgte at få anerkendt, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3, hvilket ville berettige ham til mellemste førtidspension.

Sagens omstændigheder

• Klageren var tidligere tjenestemand ved Å.. Kommunale Værker og blev udsat for en arbejdsulykke i 1990, der medførte et lænde- og nakketraume.
• Han blev afskediget i 1995 med kvalificeret svagelighedspension svarende til 2/3 uarbejdsdygtighed.
• Klageren ansøgte om pension i henhold til Lov om Social Pension, men Revaliderings- og Pensionsnævnet tildelte ham almindelig forhøjet førtidspension svarende til 50% uarbejdsdygtighed.
• Klageren argumenterede for, at han var berettiget til mellemste pension, da hans erhvervsevne var varigt nedsat med 2/3, og hans resterhvervsevne var teoretisk og ikke kunne udnyttes.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at tvisten med Revaliderings- og Pensionsnævnet var omfattet af hans retshjælpsforsikring.
• Tryg-Baltica Forsikring afviste dækning, da de mente, at tvisten var opstået i forbindelse med klagerens erhvervsudøvelse, da invaliditeten skyldtes en arbejdsulykke. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, der undtog tvister i forbindelse med erhvervsudøvelse, herunder tvister opstået i forbindelse med sikredes ansættelsesforhold.

Ankenævnet bestemte, at Tryg-Baltica Forsikring skulle anerkende, at omkostningerne ved retssagen om førtidspension var dækket af retshjælpsforsikringen. Nævnet fandt, at en tvist med offentlige myndigheder om ret til førtidspension som udgangspunkt er omfattet af retshjælpsforsikringen. Det forhold, at klagerens invaliditet opstod ved en arbejdsskade, medførte ikke i sig selv, at sagen kunne henføres til undtagelsesbestemmelsen vedrørende erhvervsmæssige tvister. Tvisten havde kun en fjern og indirekte berøring med klagerens tidligere ansættelse som lønmodtager, og den måtte derfor anses for at være opstået uden forbindelse med klagerens erhvervsudøvelse.