Omfattende bedrageri og tyveri i forbindelse med bilsalg under falsk identitet

Sagen omhandler en række omfattende bedragerier, tyverier og dokumentfalsk i forbindelse med bilhandel, begået af Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 i forening. Forholdene fandt sted i perioden marts 2013 til januar 2014.

Anklager og Modus Operandi

Anklagemyndigheden tiltalte de tre mænd for systematisk at have franarret bilforhandlere og private sælgere biler og penge. Fremgangsmåden involverede typisk, at en af de tiltalte, primært Tiltalte1, udgav sig for at være en bilforhandler ved navn Vidne9. De fremkaldte en vildfarelse hos sælgerne om, at de ville modtage betaling for deres biler, hvorefter bilerne og ofte registreringsattester eller bilnøgler blev udleveret uden betaling.

De uretmæssigt erhvervede biler blev efterfølgende videresolgt til andre forurettede. I flere tilfælde blev der anvendt falske bankerklæringer for at overbevise købere om, at betaling var overført. Forholdene var nøje planlagt og ofte udført i weekender eller omkring helligdage for at minimere opdagelsesrisikoen.

De Tiltaltes Roller

• Tiltalte1: Var den primære aktør, der kontaktede sælgere og udgav sig for Vidne9. Han var involveret i de fleste bedragerier, tyverier og dokumentfalsk.
• Tiltalte2: Blev tiltalt for bedrageri, men dømt for hæleri, da han lod penge fra de svigagtige handler indsætte på sin bankkonto og hævede dem, velvidende at pengene stammede fra strafbar handling, jf. Straffeloven § 290.
• Tiltalte3: Var medvirkende til flere bedragerier og dokumentfalsk, herunder aflevering af biler og modtagelse af penge på sin konto.

Bevisførelse og Påstande

En central del af bevisførelsen var teleoplysninger, som viste omfattende kontakt mellem de tiltalte, hvilket tilsidesatte deres forklaringer om ikke at kende hinanden. Alle tiltalte nægtede sig skyldige i de rejste tiltaler.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og betinget udvisning af Danmark for alle tre tiltalte, jf. Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 24, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6, og Udlændingeloven § 32, stk. 1. Flere forurettede krævede erstatning for deres tab.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom vedrørende Tiltalte3 og ændrede dommen for Tiltalte1, således at hans straf blev skærpet. Byrettens afgørelse om erstatning og betinget udvisning blev i øvrigt stadfæstet for alle tiltalte.

Landsretten fandt de tiltalte skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet, dog med mindre justeringer i forhold 3, 7 og 8. De tiltaltes forklaringer blev tilsidesat som utroværdige. Det blev bemærket, at de enkelte bedrageriforhold, selvom de vedrørte videresalg af de samme biler, skulle bedømmes som selvstændige forhold, da de realiserede en væsentlig og selvstændig risiko for formuetab.

Strafudmåling

• Tiltalte1: Idømt en fælles- og tillægsstraf af fængsel i 3 år. Straffen blev forhøjet fra byrettens 2 år og 6 måneder. Landsretten lagde vægt på forholdenes antal og karakter, herunder at der var handlet i forening, anvendt falsk identitet og i to forhold falske bankerklæringer. Straffen omfattede også en tidligere betinget straf fra en dom af 8. maj 2014, jf. Straffeloven § 61, stk. 1.
• Tiltalte2: Fængsel i 6 måneder (byrettens dom stadfæstet).
• Tiltalte3: Fængsel i 1 år (byrettens dom stadfæstet).

Retten fandt ikke grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede, herunder med samfundstjeneste, da forholdene var systematiske og planlagte.

Betinget Udvisning

Alle tre tiltalte (Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3) blev betinget udvist af Danmark, jf. Udlændingeloven § 24 b, stk. 1. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse om, at en ubetinget udvisning ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2. Dette skyldtes deres lange ophold i Danmark (Tiltalte1 siden 4-årsalderen, Tiltalte2 siden spæd, Tiltalte3 i knap 30 år), deres familie i landet, og deres kendskab til dansk sprog og tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Erstatning

Byrettens afgørelse om erstatning blev stadfæstet:

• Tiltalte1 skulle betale 253.500 kr. til Forurettede1, 180.000 kr. til Forurettede3, 211.700 kr. til Erstatningssøgende og 123.000 kr. til Forurettede8.
• Tiltalte1 og Tiltalte3 skulle in solidum betale 12.000 kr. til Forurettede10 (skønsmæssigt fastsat) og 50.000 kr. til Forurettede12.