Dom for organiseret indbrudskriminalitet og hæleri

Sagen omhandler fire tiltalte (T1, T2, T3, T4), der var anklaget for en omfattende række af indbrud og hæleri i Jylland i september 2017. Anklagemyndigheden påstod, at de tiltalte i forening havde begået organiseret berigelseskriminalitet, primært i form af 31 indbrud i biler og et indbrud i et skur, hvor de stjal genstande til en samlet værdi af ca. 1,3 mio. kr. De stjålne genstande omfattede infotainmentsystemer, controllere, infoskærme, airbags og cykler.

Tiltalen

De tiltalte var primært tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 286, stk. 1, jf. Straffeloven § 276, for tyveri af særlig grov beskaffenhed. Dette skyldtes, at forbrydelserne var begået af flere i forening, de stjålne genstandes betydelige værdi, og det store antal forbrydelser. Derudover var de tiltalt for:

• Forhold 1-31: Organiseret berigelseskriminalitet i form af 31 indbrud i biler og et indbrud i et skur i Jylland, med en samlet værdi af ca. 1,3 mio. kr.
• Forhold 32 (Principalt): Tyveri af yderligere genstande (Mercedes airbags, BMW infotainmentsystemer m.m.) til en værdi af ca. 311.417,25 kr., jf. Straffeloven § 286, stk. 1.
• Forhold 32 (Subsidiært): Hæleri af de samme genstande, jf. Straffeloven § 290, stk. 2, på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter.
• Forhold 33 (T1): Uberettiget besiddelse af en mobiltelefon i arresten, jf. Straffeloven § 124, stk. 4.
• Forhold 34 (T3): Indrejse i Danmark i strid med et indrejseforbud, jf. Udlændingeloven § 59 b.

Parternes Påstande

Anklagemyndigheden påstod fængselsstraf for alle tiltalte, konfiskation af de stjålne genstande og T1's mobiltelefon, samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum, jf. Udlændingeloven § 49, stk. 1.

De tiltalte nægtede sig skyldige i hovedanklagerne, men protesterede ikke mod påstandene om konfiskation. En række forurettede parter fremsatte krav om erstatning for de stjålne genstande, hvilket de tiltalte bestred.

Sagens Oplysninger

De tiltalte, T1, T2, T3 og T4, var alle frihedsberøvet siden den 22. september 2017. T1, T2 og T4 var ikke tidligere straffet af betydning for sagen. T3 var tidligere straffet for hæleri i 2013 og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

Politiet havde observeret de tiltalte ved et sommerhus, hvor de bar sække og poser mellem en udlejningsbil og et anneks. De tiltalte kørte desuden i udlejningsbiler på en måde, der gjorde det svært for politiet at opretholde observation. Ved anholdelsen blev der fundet store mængder stjålne autodele, vin, golfbolde og cykler, primært i annekset og en Mercedes-udlejningsbil. Autodelene var pakket ind i vitawrap og stanniol, og der blev fundet indbrudsværktøj i Mercedes-bilen. De fundne genstande kunne via serienumre og beskrivelser henføres til de anklagede indbrud.

Indbruddene var begået over ca. en uge, primært i Mercedes- og BMW-biler, med lignende fremgangsmåder og stjålne effekter. T3 og T4 forklarede, at de var ankommet til Danmark den 16. september 2017 for at søge arbejde og først mødte T2 og T1 to dage før anholdelsen. Retten fandt dog deres forklaring utroværdig, da de ikke kunne redegøre for deres aktiviteter i perioden op til mødet.

Rettens Vurdering af Skyld

Retten fandt alle fire tiltalte skyldige i de fleste af anklagerne baseret på politiets observationer, fund af stjålne genstande og de tiltaltes utroværdige forklaringer.

• Forhold 1-31 (Tyveri): De tiltalte blev fundet skyldige i organiseret tyveri af særlig grov beskaffenhed i forening, jf. Straffeloven § 286, stk. 1 og Straffeloven § 276. Dette skyldtes, at forbrydelserne var begået af flere i forening, den samlede værdi af de stjålne genstande oversteg 950.000 kr., og der var tale om 31 indbrudstyverier, der blev anset for organiseret kriminalitet. Indbruddet i skuret (forhold 31) blev specifikt henført under den dagældende Straffeloven § 276 a.
• Forhold 32 (Hæleri): De tiltalte blev fundet skyldige i hæleri af særlig grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 290, stk. 2. Dette skyldtes, at de fundne genstande havde en samlet værdi på over 300.000 kr. og havde en systematisk og professionel karakter, selvom det ikke kunne bevises, hvor eller hvornår genstandene var frembragt ved strafbare forhold.
• Forhold 33 (T1's mobiltelefon): T1 blev fundet skyldig i uberettiget besiddelse af en mobiltelefon i arresten, jf. Straffeloven § 124, stk. 4.
• Forhold 34 (T3's indrejseforbud): T3 erkendte sig skyldig i at være indrejst i strid med et indrejseforbud, jf. Udlændingeloven § 59 b.

Sanktionen

Alle fire tiltalte (T1, T2, T3, T4) blev idømt fængsel i 2 år og 3 måneder. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at de tiltalte var kommet til Danmark for i forening at begå organiseret og systematisk kriminalitet, primært bilindbrud, og at den samlede værdi af de stjålne og hælede effekter oversteg 1.250.000 kr.

Udvisning

Alle tiltalte blev udvist af Danmark for bestandigt, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2, Udlændingeloven § 49, stk. 1, Udlændingeloven § 24, nr. 1, Udlændingeloven § 24, nr. 2, Udlændingeloven § 32, stk. 1 og Udlændingeloven § 32, stk. 2, nr. 5. Retten fandt, at udvisningen med sikkerhed ikke ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, da de tiltalte ingen tilknytning havde til Danmark, kun havde opholdt sig kort tid i landet og i denne periode systematisk havde begået kriminalitet.

Konfiskation

Retten tog anklagemyndighedens påstande om konfiskation til følge, jf. Straffeloven § 75, stk. 1 og Straffeloven § 75, stk. 2. Følgende blev konfiskeret hos de tiltalte:

• 3 Mercedes airbags
• 5 sæt BMW infotainment (rat med airbag, skærm og controller)
• 1 VW Navigation
• 1 Ghost SE 9000 Mountainbike
• 1 par briller af mærket ROLF Spectacles
• 89 flasker vin
• 7 flasker Rodalon
• 1 sæt Bose noise cancelling headset
• 1 Phantom drone
• 4 våddragter

Hos T1 blev desuden konfiskeret en mobiltelefon og en lader.

Erstatningskrav

De tiltalte blev dømt til in solidum at betale erstatning for en række af forholdene med tillæg af procesrente fra den 18. april 2018, jf. Erstatningsansvarsloven § 16, stk. 2. Kravene var dokumenteret med taksatorrapporter og/eller fakturaer. En række andre erstatningskrav blev henskudt til civile søgsmål på grund af manglende dokumentation eller ufuldstændig opgørelse.

Sagens omkostninger blev pålagt de tiltalte in solidum, dog således at de hver især skulle betale omkostningerne til egne forsvarsadvokater.