Landsrettens dom i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær

Sagen omhandler en tvist om forældremyndighed, bopæl og samvær for parternes fælles barn. Sagen blev oprindeligt behandlet af Familieretten i Hjørring, som afsagde dom den 12. januar 2022. Mor appellerede denne dom til Vestre Landsret.

Parternes Påstande

• Mor (Appellanten): Gentog sine påstande fra familieretten.
• Far (Indstævnte): Påstod familierettens dom stadfæstet, subsidiært at barnet skulle have bopæl hos ham. Far havde fri proces under anken.

Supplerende Oplysninger

For landsretten blev der fremlagt yderligere dokumentation, herunder:

• En statusudtalelse af 15. februar 2022 om barnet fra Familieafdelingen, Kommune 2.
• Et referat fra et netværksmøde/konsultativt møde den 14. marts 2022 om barnet.

Forklaringer fra Parterne

Mors Forklaring

Mor bor fortsat sammen med sin partner og børnene. Barnet er sprogligt bagud, men trives og udvikler sig. Mor udtrykte bekymring for barnets trivsel ved en eventuel flytning til Far. Hun oplevede et godt samarbejde med kommunen, som ikke delte den børnesagkyndiges bekymring for barnets sårbarhed. Mor mente, at konflikterne mellem hende og hendes partner, delvist foranlediget af Far, var årsag til barnets udfordringer.

Fars Forklaring

Far havde fået nyt arbejde med bedre arbejdstider, som ville være forenelige med at have barnet boende hos sig. Han havde taget tabt arbejdsfortjeneste for at stabilisere hjemmesituationen. Far beskrev udfordringer hos et andet barn (Person 4) med ADD og social angst, som nu havde en kontaktperson. Han oplevede, at samarbejdet med Mor ikke var forbedret siden familierettens dom, og der var fortsat konflikter omkring samvær.

Børnesagkyndige og Kommunale Vurderinger

Den børnesagkyndige erklæring beskrev barnets udfordringer, men institutionen delte ikke samme bekymring. En DPU (Dansk Pædagogisk Udvikling) viste, at barnet var et år bagud sprogligt, men ellers alderssvarende. Kommune 2 vurderede, at det ikke ville være godt for barnet at flytte.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten fandt, at konflikterne mellem forældrene var af en sådan karakter, at de ikke kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Retten henviste til indholdet af den børnesagkyndige erklæring, som beskrev barnets udfordringer og forældrenes forhold.

Landsretten tiltrådte derfor, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves i henhold til Forældreansvarsloven § 11, 2. pkt.. Retten vurderede, at det ville være bedst for barnet, at forældremyndigheden blev tillagt Far. De yderligere oplysninger, herunder statusudtalelsen af 15. februar 2022 og referatet fra netværksmødet den 14. marts 2022, ændrede ikke på dette resultat.

Landsrettens Afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede Familieretten i Hjørrings dom.

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.