Sag om tyveri af sølvtøj: Tvist om tilbagelevering af genfundne genstande og erstatningskrav

Klageren havde en familieforsikring hos Tryg-Baltica Forsikring og klagede over selskabets sagsbehandling i forbindelse med tyveri af sølvtøj.

Ved et indbrudstyveri den 9. november 1996 blev der stjålet adskillige stykker sølvtøj. En skadekonsulent besøgte klageren den 28. november 1996 og kontaktede Danborg for at undersøge muligheden for at genlevere sølvtøjet. Det viste sig, at mange af stykkerne ikke kunne genleveres, hvilket blev meddelt klageren den 12. december 1996.

Den 16. december 1996 blev der telefonisk indgået en aftale om, at klageren kunne bestille nyt sølvtøj hos Georg Jensen, og selskabets konsulent skulle fremsende en rekvisition til Georg Jensen.

Den 17. december 1996 modtog selskabet underretning fra politiet om, at det meste af sølvtøjet var fundet. Selskabet annullerede herefter fremsendelsen af rekvisitionen til Georg Jensen, da selskabet ønskede at tilbagelevere det genfundne sølvtøj til klageren.

Klageren påberåbte sig, at der den 16. december 1996 var indgået en bindende aftale om, at klageren kunne bestille nyt sølvtøj hos Georg Jensen, og klageren var ikke interesseret i at modtage det genfundne sølvtøj. Subsidiært gjorde klageren gældende, at der skulle ske en berigtigelse af optællingen af det fundne sølvtøj, således at erstatningen fastsættes i overensstemmelse hermed.

Selskabet gjorde gældende, at aftalen af 16. december 1996 var bortfaldet på grund af bristende forudsætninger, og at selskabet var berettiget til at tilbagelevere det genfundne sølvtøj til klageren. Selskabet anførte, at klageren ikke havde truffet nogen dispositioner fra aftalen om fremsendelse af rekvisition blev indgået den 16. december 1996, til klageren den 17. december 1996 fik meddelelse om, at sølvtøjet var fundet. Selskabet mente, at det var mest rimeligt at placere risikoen for, at forudsætningen brister, hos klageren. Selskabet anførte endvidere, at en tilbagelevering af effekterne til forsikringstageren ville stille denne i nøjagtig samme situation som før skaden, og at forsikringstageren således på ny kom i besiddelse af de effekter, som ved adskillige lejligheder var givet udtryk for var af stor værdi for familien. Selskabet oplyste, at de stjålne, men genfundne genstande efter selskabets opfattelse ikke havde mistet i værdi, da effekterne blev fundet i en bagageboks på Østerport Station, og intet tydede på, at disse havde været gennem mange hænder og mange steder. For så vidt angår de genstande, der manglede, havde selskabet efterfølgende erstattet disse. Selskabet har ikke ytret sig vedrørende den subsidiære påstand.

Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a., at selskabet kan erstatte en skade ved at levere genstande svarende til de skaderamte (ved nyværdi tilsvarende nye genstande) eller overtage genstandene mod at betale kontant erstatning.

Nævnet fandt, at da de stjålne genstande blev fundet og udleveret til klageren, inden erstatning var udbetalt, og rekvisitionen til sælgeren af nyt sølvtøj ikke var sendt, var selskabet ikke forpligtet til at yde erstatning. Nævnet henviste til, at selskabet efter forsikringsbetingelserne kunne erstatte skaden ved at levere tilsvarende genstande.

Nævnet kunne ikke afgøre tvisten om, hvorvidt alle stjålne genstande var fundet og udleveret, da dette krævede bevisførelse, som ikke kunne ske for nævnet, jf. § 4 i nævnets vedtægter. Denne del af sagen måtte i givet fald foregå under en retssag.

Afgørelse

Klagen vedrørende tilbageleveringen af stjålne genfundne genstande blev ikke taget til følge. Nævnet kunne ikke i øvrigt afgøre sagen.