Tvisten om erstatningsopgørelse for stjålet sølvtøj og forrentning af erstatning

Klageren havde en Familiens Basisforsikring II i Danske Forsikring og klagede over selskabets erstatningsopgørelse for stjålet sølvtøj i forbindelse med et indbrud. Klageren var også utilfreds med selskabets forrentning af erstatningen.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte indbrud den 21. december 2008 og fremsendte billeder af det stjålne sølvtøj.
• Selskabet modtog en kopi af politikvitteringen den 30. december 2008, men først den 20. januar 2009 modtog de en liste med klagerens krav.
• En taksator blev sat på sagen og havde møde med klageren den 20. januar 2009.
• Klageren anførte, at selskabet ikke havde overholdt betalingsfristen ifølge Forsikringsaftaleloven § 24.
• Taksator indhentede genleveringspriser fra en antikvitetshandler.
• Selskabet udbetalte en kontanterstatning på 136.800 kr. samt renter.
• Klageren efteranmeldte yderligere ting, som selskabet efterfølgende erstattede.

Parternes argumenter

• Klagerens påstand: Erstatningen skulle opgøres efter forsikringsbetingelsernes § 7.1.3 og 7.1.4, hvilket betyder genanskaffelse af tilsvarende nye genstande, da selskabet ikke inden for fristen oplyste om en leverandør. Klageren mente, at fristen for levering in natura var overskredet, og at kontanterstatningen derfor skulle opgøres efter prisen på nye genstande.
• Selskabets påstand: Erstatningen var sket i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne, og renter var udbetalt efter Forsikringsaftaleloven § 24. Selskabet mente, at de havde tilbudt genlevering af identisk brugt sølvtøj via en leverandør.

Nævnet kunne ikke afgøre, om selskabet havde tilbudt klageren genlevering af brugt identisk sølvtøj. I det omfang dette ikke måtte være tilfældet, skulle erstatningen fastsættes med udgangspunkt i prisen for nyt identisk sølvtøj, og der kunne ikke fratrækkes rabat i denne erstatning. Den eventuelle mererstatning skulle forrentes som anført tidligere. Klagen kunne ikke i øvrigt tages til følge.