Sag om pensionsomvalg og manglende oplysning om levetidsrisiko

Sagen omhandler ni prøvesager mod AP Pension Livsforsikringsaktieselskab (tidligere FSP Pension), hvor sagsøgerne i 2011 foretog et pensionsvalg om at skifte fra en pensionsordning med ydelsesgaranti til et markedsrenteprodukt uden garanti. Sagsøgerne gjorde gældende, at omvalget var ugyldigt eller skulle tilsidesættes, da de ikke blev oplyst om, at de overtog risikoen for levetidsforudsætningerne, og at FSP Pensions levetidsforudsætninger allerede på omvalgstidspunktet var utilstrækkelige.

Baggrund for Pensionsvalget

Sagsøgerne havde oprindeligt en overenskomstbestemt pensionsordning i FSP Pension baseret på et gennemsnitsrenteprodukt med ydelsesgaranti. I 2011 tilbød FSP Pension medlemmerne at skifte til et markedsrenteprodukt. Sagsøgerne blev tydeligt informeret om, at de mistede ydelsesgarantien og overtog investeringsrisikoen ved omvalget. Det var dog ubestridt, at de ikke eksplicit blev oplyst om, at de også overtog risikoen for levetidsforudsætningerne.

FSP Pensions Viden om Levetidsforudsætninger

Det blev lagt til grund, at FSP Pensions direktion og bestyrelse allerede i december 2010 var klar over, at de hidtidige levetidsforudsætninger var utilstrækkelige. Dette fremgik af et notat fra FSP Pensions ansvarshavende aktuar og referatet fra et bestyrelsesmøde, hvor det blev besluttet at "styrke levetiden" med to år. Finanstilsynet introducerede desuden benchmarks for levetidsforudsætninger i december 2010, men FSP Pension færdiggjorde først beregninger baseret på disse benchmarks efter pensionsvalget i juli 2011.

Konsekvenser af Omvalget

Efter omvalget blev sagsøgernes pensionsydelser væsentligt reduceret ad flere omgange fra april 2014. Dette skyldtes dels betydelige ændringer i levetidsforudsætningerne og dels markedsudviklingen, herunder den historisk lave rente. Landsretten fandt, at FSP Pension burde have oplyst sagsøgerne udtrykkeligt om risikoen for levetidsforudsætninger og den nærliggende risiko for reducerede pensionsydelser.

Retlig Vurdering

Landsretten vurderede, at FSP Pension havde tilsidesat god skik ved at undlade at give disse oplysninger, jf. Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1 og Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 2, samt Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 4 og Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 7. Selvom dette ikke medførte ugyldighed efter Aftaleloven § 33, fandtes det urimeligt, jf. Aftaleloven § 36 og Aftaleloven § 38 c, stk. 1, at sagsøgerne skulle bære risikoen for levetidsforudsætningerne. Sagsøgernes krav om fuld retablering af den oprindelige pensionsordning blev dog afvist, da de bevidst havde overtaget investeringsrisikoen. I stedet blev der tilkendt økonomisk kompensation for det faktiske tab som følge af de ændrede levetidsforudsætninger.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten fandt, at AP Pension Livsforsikringsaktieselskab (tidligere FSP Pension) havde tilsidesat god skik ved ikke udtrykkeligt at oplyse sagsøgerne om, at de ved omvalg til et markedsrenteprodukt overtog risikoen for levetidsforudsætningerne, og at de anvendte levetidsforudsætninger formentlig var utilstrækkelige. Dette var i strid med Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1 og Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 2, samt Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 4 og Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 7.

Landsretten fandt dog ikke, at omvalget var ugyldigt i henhold til Aftaleloven § 33, da forholdet ikke var af en sådan grovhed. Derimod blev det anset for urimeligt i henhold til Aftaleloven § 36 og Aftaleloven § 38 c, stk. 1, at sagsøgerne skulle bære risikoen for levetidsforudsætningerne. En fuldstændig tilsidesættelse af aftalerne blev dog afvist, da sagsøgerne på fuldt oplyst grundlag havde accepteret investeringsrisikoen.

Kompensation til Sagsøgerne

Landsretten tilkendte seks af de ni sagsøgere økonomisk kompensation for perioden fra den 1. juni 2011 til den 31. december 2020, baseret på forskellen mellem faktisk udbetalte beløb og de beløb, de ville have modtaget, hvis de ikke havde overtaget risikoen for ændrede levetidsforudsætninger. Beløbene er som følger:

• Sagsøger 3: 107.180 kr.
• Sagsøger 4: 9.330 kr.
• Sagsøger 5: 316.735 kr.
• Sagsøger 6: 381.602 kr.
• Sagsøger 7: 184.405 kr.
• Sagsøger 9: 336.444 kr.

Sagsøger 1 fik ikke tilkendt et beløb, da vedkommende endnu ikke var gået på pension. Sagsøger 2 og Sagsøger 8 fik heller ikke tilkendt beløb, da de havde modtaget mere, end de ville have fået uden levetidsrisikoen.

Renter og Sagsomkostninger

• Beløbene skal forrentes med procesrente fra den 18. februar 2022 i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1, Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 2, Renteloven § 5, stk. 1 og Renteloven § 8 a.
• AP Pension skal betale sagsomkostninger til Sagsøger 3, Sagsøger 5, Sagsøger 6, Sagsøger 7 og Sagsøger 9 på hver 150.000 kr. i advokatudgifter plus retsafgift.
• AP Pension skal desuden betale yderligere 189.750 kr. i sagsomkostninger til de ni sagsøgere samlet, som dækker halvdelen af honoraret til skønsmanden.
• Krav om dækning af forventet fremtidigt tab blev afvist på grund af manglende sikkerhed i opgørelsen.
• Landsretten fandt ikke, at sagsøgernes krav var fortabt på grund af passivitet eller forældelse.