Sag om retshjælpsdækning afvist af Topdanmark vedrørende tvist om livsforsikringssum uden for dødsbo

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Topdanmark Forsikring A/S' afvisning af at yde retshjælpsdækning til en retssag, hvor hun er sagsøgt. Klageren var indsat som begunstiget i en livsforsikring oprettet af hendes daværende ægtefælle, S.A., der døde i 1995. Efter S.A.'s død udbetalte Danica livsforsikringssummen til skifteretten.

Klageren kræver livsforsikringssummen udbetalt til hende uden om S.A.'s insolvente bo. S.A.'s livsarvinger har anlagt retssag mod klageren og har fået fri proces, mens klageren har fået afslag på fri proces. Klagerens advokat har anmodet Topdanmark om retshjælpsdækning.

Topdanmark har afvist dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes § 3, stk. 5, da selskabet mener, at tvisten vedrører dødsbobehandling.

Klagerens advokat argumenterer for, at klagerens ret er baseret på, at hun er indsat som begunstiget med navns nævnelse, og at hendes krav derfor ikke har noget med skifterettens dødsbobehandling at gøre. Advokaten henviser til et responsum fra Assurandør-Societetet, der understøtter, at forsikringsselskaberne stadig anser sig forpligtet til at udbetale forsikringssummen til den navngivne begunstigede.

Topdanmark fastholder, at tvisten er mellem livsarvingerne og den tidligere ægtefælle, og at Forsikringsaftaleloven § 104 finder anvendelse, da klageren må anses som begunstiget ved testamente, når der er livsarvinger til stede. Selskabet mener, at begunstigelsen må vige for tvangsarvingernes ret, da boet er insolvent. Subsidiært anfører selskabet, at sagen ikke opfylder retshjælpsforsikringens rimelighedskriterium.

Advokaten anfører, at S.A.'s dødsfald er en forsikringsbegivenhed i relation til klageren, og at modparternes status som arvinger ikke inddrager klageren i bobehandlingen på en sådan måde, at undtagelsesbestemmelsen bliver anvendelig.

Nævnet kom frem til, at forsikringstageren havde krav på retshjælpsdækning. Begrundelsen var, at tvisten vedrørte spørgsmålet om, hvem der var berettiget til forsikringssummen uden om dødsboet, og at dette ikke kunne anses for en tvist i forbindelse med dødsbobehandling, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3, 5. led. Nævnet henviste til Forsikringsaftaleloven § 102 og eventuelt Forsikringsaftaleloven § 104, stk. 2. Endvidere fandt nævnet, at forsikringstageren havde et rimeligt grundlag for at føre sagen mod livsarvingerne, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 5, 1. led.