Afgørelse omhandlede handlekommune ved anbringelse uden for hjemmet og betydningen af forældremyndighedsindehavers manglende enighed i valg af anbringelsessted
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Serviceloven, Retssikkerhedsloven
Emner
Anbringelse uden for hjemmet, Handlekommune, Opsættende virkning, Valg af anbringelsessted, Samtykke
En sag omhandlede et barns opholdskommune i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet med samtykke. Forældrene havde givet samtykke til anbringelse i A Kommune i september 2011. De var dog uenige i det valgte anbringelsessted og klagede over denne afgørelse.
Faderen flyttede i oktober 2011 barnet til sin bopæl i B Kommune. Han meddelte A Kommune, at han ikke længere ønskede at samarbejde med dem, men fastholdt ønsket om, at barnet skulle anbringes uden for hjemmet, og kontaktede B Kommune herom.
A Kommune fastholdt, at de var handlekommune i henhold til Retssikkerhedsloven § 9a, stk. 4. Det Sociale Nævn stadfæstede denne vurdering og mente, at A Kommune bevarede handlekommuneforpligtelsen, selvom barnet flyttede til B Kommune.
Ankestyrelsen ændrer Det Sociale Nævns afgørelse og fastslår, at barnet var anbragt uden for hjemmet og havde selvstændig opholdskommune i A Kommune fra afgørelsen om anbringelse den 15. september 2011 og indtil faderen flyttede barnet til B Kommune i oktober 2011.
Ankestyrelsens principielle vurdering
Ankestyrelsen vurderer, at et samtykke til anbringelse uden for hjemmet ophører, når forældremyndighedsindehaveren flytter barnet og udtrykker manglende vilje til samarbejde med den oprindelige kommune. Det afgørende for, hvornår et barn får selvstændig opholdskommune, er, at der er truffet en afgørelse om anbringelse, ikke om anbringelsen er effektueret.
- Samtykkets omfang: Samtykket skal omfatte formålet med anbringelsen, men ikke nødvendigvis alle elementer i handleplanen eller et specifikt anbringelsessted. Kommunen har kompetencen til at vælge anbringelsessted og træffe afgørelser om barnets forhold under anbringelsen, jf. Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 7 og Serviceloven § 53.
- Opsættende virkning: En klage over valg af anbringelsessted har opsættende virkning, hvilket betyder, at barnet kan blive hjemme, indtil klagen er behandlet.
- Ophør af samtykke: Da faderen flyttede barnet til B Kommune og ikke længere ønskede at samarbejde med A Kommune, ophørte samtykket til anbringelsen i A Kommune.
- Konsekvens for handlekommune: Som følge heraf blev B Kommune handlekommune for barnet, da barnet på tidspunktet for nævnets afgørelse havde bopæl hos faderen, der nu alene havde forældremyndigheden. Dette er i overensstemmelse med Retssikkerhedsloven § 72, stk. 2.
Lignende afgørelser