Sag om forsikringsdækning og regreskrav efter færdselsuheld

Sagen omhandler en forsikringstvist mellem en sagsøger og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende betaling af præmie og et regreskrav for erstatning udbetalt i medfør af Færdselsloven § 108. Tvisten opstod, da forsikringsselskabet mente, at sagsøgeren havde afgivet urigtige risikooplysninger ved tegning af bilforsikringen, idet sagsøgerens datter, og ikke sagsøgeren selv, blev anset for at være den reelle faste bruger af bilen.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt den 10. juni 2020. Sagsøgeren havde tegnet ansvar- og kaskoforsikring på en bil, som sagsøgerens datter var involveret i to uheld med i slutningen af 2018. Efter uheldene opkrævede forsikringsselskabet en forhøjet selvrisiko og krævede tilbagebetaling af en del af den udbetalte erstatning, idet de mente, at datteren var den faste bruger, og at præmien derfor var for lav.

Ankenævnets Afgørelse

Sagen blev først behandlet af Ankenævnet for Forsikring, som den 15. april 2020 afgjorde, at ejer-/brugerforholdet er en central risikooplysning. Nævnet fandt, at sagsøgerens datter reelt var bruger af bilen, og at sagsøgeren burde have oplyst dette. Undladelsen blev tilregnet sagsøgeren som groft uagtsom. Derfor kunne selskabet opgøre erstatningen som en pro rata erstatning i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2 for kaskoskaderne.

For så vidt angår ansvarsskaderne fandt nævnet dog, at selskabet ikke var berettiget til at rette regreskrav mod sagsøgeren. Dette skyldtes, at regresret i henhold til Færdselsloven § 108, stk. 2 kun er hjemlet, hvis skaden er forvoldt ved forsæt eller grov hensynsløshed, hvilket ikke var tilfældet for sagsøgeren.

Parternes Påstande

• Sagsøgerens principale påstand: Sagsøgte skulle anerkende forpligtelse til at dække de anmeldte skader med reduktion af den aftalte selvrisiko på 6.202 kr. (denne del blev senere frafaldet for så vidt angår pro rata erstatningen).
• Sagsøgerens subsidiære påstand: Sagsøgte var ikke berettiget til at rette et regreskrav mod sagsøger for den erstatning, sagsøgte måtte udbetale i henhold til Færdselsloven § 108.
• Sagsøgtes påstand 1: Frifindelse i forhold til sagsøgerens påstande.
• Sagsøgtes påstand 2 (selvstændig): Sagsøger skulle betale 51.492,62 kr. til sagsøgte med tillæg af procesrente fra 3. juli 2019.

Rettens Afgørelse

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at sagsøgerens datter var den reelle bruger af den omhandlede bil. Dette blev understøttet af, at datteren brugte bilen flere gange om ugen til skole, omtalte bilen som sin egen, bilen blev købt kort efter hun fik kørekort, og hun selv købte en ny bil umiddelbart efter den første blev totalskadet. Desuden var datteren fører af bilen ved begge uheld.

Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgte (Alm. Brand Forsikring A/S) havde vejledt sagsøgeren om, at det var tilstrækkeligt at notere "ung bilist", da dette forudsatte, at datteren var hjemmeboende, hvilket ikke var tilfældet.

På baggrund heraf fandt retten det godtgjort, at forsikringspræmien ville have været højere, hvis de korrekte brugerforhold var blevet oplyst ved forsikringens tegning.

Kaskoforsikring

Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S, blev frifundet for sagsøgerens principale påstand. Dette betyder, at sagsøgerens krav om fuld dækning med selvrisikoreduktion blev afvist, og forsikringsselskabets pro rata-beregning for kaskoskaderne blev opretholdt. Selskabet skal dog opgøre pro rata erstatningen for kaskoskaderne med udgangspunkt i den samlede præmie for ansvars- og kaskodækningerne (inkl. statsafgift) og udbetale eventuel yderligere erstatning til klageren på dette grundlag, tillagt renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Ansvarsforsikring (Regreskrav)

Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S, havde nedlagt en selvstændig påstand om, at sagsøgeren i medfør af Færdselsloven § 108, stk. 2 hæftede for regreskrav med 51.492,62 kr. Retten fandt imidlertid ikke, at sagsøgte havde godtgjort, at den uagtsomhed, sagsøgeren havde udvist, kunne betegnes som grov hensynsløshed, hvilket er en forudsætning for regresret efter Færdselsloven § 108, stk. 2. Derfor blev sagsøgtes påstand 2 ikke taget til følge.

Sagsomkostninger

Sagens omkostninger blev ophævet, således at hver part bærer egne omkostninger. Retten har tillagt sagens værdi, forløb og navnlig dens udfald betydning for denne afgørelse.