Sag om afvist dækning og regreskrav efter færdselsuheld med "Ung bag rattet" forsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af en totalskadet bil efter et færdselsuheld, hvor forsikringstagerens søn var involveret.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 18. juni 2019 var forsikringstagerens 19-årige søn involveret i et færdselsuheld på motorvejen, hvilket resulterede i, at bilen blev totalskadet. Politirapporten fra den 2. juli 2019 beskrev, at sønnen havde kørt hasarderet og med meget høj hastighed, zigzaggede mellem vejbaner og kolliderede med stillestående biler. En retskemisk prøve viste indtag af euforiserende stoffer, men det blev senere oplyst, at sønnen havde fået Ketamin af akutlægebilen på stedet inden blodprøveudtagelsen, hvilket førte til frafald af sigtelsen for spirituskørsel. De øvrige sigtelser blev dog opretholdt.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren fastholder, at hun har ret til erstatning for den totalskadede bil og kræver annullering af et opkrævet beløb på 41.480 kr. Hun argumenterer for, at hendes bilforsikring omfatter både kaskoforsikring og 'Ung bag rattet'-dækning, som skulle dække hendes hjemmeboende søn over 18 år. Hun understreger, at sønnen ikke var en fast bruger af bilen, men kun lånte den lejlighedsvis, primært i weekenderne. Hun mener, at hun blev vildledt af en konsulent fra Tryg, der rådgav hende til at købe 'Ung bag rattet'-forsikringen for at dække sønnen i tilfælde af en ulykke. Klageren påpeger, at politirapporten viste, at der ikke var alkohol eller andre sederende stoffer involveret i ulykken.

Selskabets påstande: Tryg Forsikring A/S har afvist dækning under kaskoforsikringen med henvisning til, at uheldet er fremkaldt ved grov uagtsomhed. Selskabet har desuden gjort pro rata gældende for ansvarsudgiften, idet de mener, at klagerens søn var den reelle og faste bruger af bilen. Selskabet argumenterer for, at der blev afgivet urigtige risikooplysninger ved tegning af forsikringen, da bilen ifølge deres opfattelse var købt til sønnen og udelukkende blev benyttet af ham. Hvis de korrekte oplysninger var givet, ville præmien have været højere (9.661 kr. årligt mod de betalte 4.582 kr.). Selskabet har udbetalt erstatninger på 370.901,68 kr. over ansvarsforsikringen til de øvrige implicerede parter og opkræver nu 41.480 kr. i regres fra klageren.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen inkluderer forsikringspolicen, politirapporten med vidneforklaringer fra flere trafikanter, der beskriver sønnens hasarderede kørsel, samt selskabets interne notater fra telefonsamtaler med klageren. Disse notater indikerer, at klageren og hendes eksmand havde købt bilen til sønnen, og at han brugte den flere gange om ugen. Selskabet har også fremlagt dokumentation for beregning af præmien, hvis sønnen var registreret som fast bruger. Klageren har fastholdt, at sønnen først skulle registreres som fast bruger i september 2019, når han startede sin uddannelse og ville bruge bilen oftere.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at selskabet er berettiget til at afvise dækning under kaskoforsikringen og til at opkræve forholdsmæssig regres for ansvarsskaden.

Ankenævnet begrunder afgørelsen med, at klagerens søn må anses for at være den reelle bruger af bilen. Dette er baseret på selskabets oplysninger fra telefonsamtaler med klageren, hvoraf det fremgik, at bilen var købt som gave til sønnen, og at han brugte den flere gange om ugen. Nævnet bemærker, at det er almindeligt kendt, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger, og at forsikringstageren har ansvaret for at give korrekte oplysninger om ejer- og brugerforhold.

For så vidt angår kaskoskaden finder nævnet, at skaden er fremkaldt ved grov uagtsomhed fra klagerens søns side. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes punkt 4.4, som udelukker dækning ved grov uagtsomhed. Nævnet har lagt vægt på vidneforklaringerne til politiet, som beskriver, at klagerens søn kørte meget hurtigt og hasarderet i tæt trafik, overhalede indenom og skiftede vejbaner aggressivt. Selvom sigtelsen for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer blev frafaldet på grund af medicinsk behandling med Ketamin, ændrer dette ikke ved vurderingen af den grove uagtsomhed i kørslen.

Vedrørende ansvarsskaden og selskabets krav om regres, finder nævnet, at selskabet i medfør af forsikringsbetingelsernes punkt 9.9 og Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2 er berettiget til at opgøre ansvarsskaderne som en pro rata erstatning. Dette skyldes, at der blev afgivet urigtige risikooplysninger ved tegning af forsikringen, idet præmien ville have været højere, hvis sønnen var registreret som den reelle bruger. Nævnet henviser også til Færdselsloven § 108, stk. 1 og Færdselsloven § 108, stk. 2, som regulerer regres ved uagtsomhed og grov hensynsløshed. Det fremgår desuden af Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv. § 3, stk. 3, at det kan aftales mellem selskab og forsikringstager, at forsikringstageren helt eller delvist bærer risikoen for skader. Nævnet bemærker, at regresadgangen er begrænset til en maksimal ansvarsudgift på 41.480 kr. (2019-indeks) pr. skade, hvilket beskytter klageren mod et potentielt meget større erstatningsansvar.