Afgørelse om forskerskatteordning og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser

Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse anførte sagsøgeren, at der forelå "særlige omstændigheder" i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, da de fejlagtige årsopgørelser var myndighedernes fejl, og at genoptagelsen var en formalitet, da skattetilsvaret var 0 kr. Han gjorde gældende, at reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 skulle regnes fra SKATs formelle afslag på forskerskatteordningen den 24. august 2017, og at anmodningen derfor var rettidig.

Skatteministeriets Anbringender

Skatteministeriet påstod frifindelse i begge sager. Ministeriet anførte, at den formelle registrering som fuldt skattepligtig var afgørende for anvendelsen af forskerskatteordningen. Det var sagsøgerens eget ansvar at sikre korrekt skattestatus og reagere på fejlagtige årsopgørelser. Modtagelsen af "grøn check" og fremførte underskud indikerede fortsat skattepligt.

Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse fastholdt ministeriet, at "særlige omstændigheder" skulle fortolkes snævert, og at sagsøgerens uvidenhed om skattereglerne eller myndighedernes fejl ikke udgjorde sådanne omstændigheder. Ministeriet mente, at reaktionsfristen på 6 måneder skulle regnes fra modtagelsen af årsopgørelserne (f.eks. marts 2011 for 2010), og at anmodningen derfor var for sent indgivet.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark til og med indkomståret 2010. Retten fandt, at sagsøgeren ikke samtidig med sin fraflytning i 2005 rettede selvstændig henvendelse til skatteforvaltningen om ophør af skattepligt. Årsopgørelserne blev anset for forvaltningsretlige afgørelser, der fastslog sagsøgerens skattepligt.

For så vidt angår forskerskatteordningen fandt retten, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1, da han havde været registreret som skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen i 2016. Retten lagde vægt på, at der ikke var hjemmel i loven til at se bort fra tidligere skatteansættelser, der ikke var ændret efter skatteforvaltningslovens regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse.

For så vidt angår den ekstraordinære genoptagelse fandt retten, at der forelå "særlige omstændigheder" ved sagsøgerens skatteansættelse og ophøret heraf, som opfyldte betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren med rette kunne opfatte situationen således, at han heller ikke i årene 2006-2010 reelt havde været skattepligtig til Danmark, og at det først stod klart for ham i forbindelse med tvisten om forskerskatteordningen, at skattemyndighederne fortsat anså ham for skattepligtig i den periode. Retten fandt endvidere, at reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 skulle regnes fra den 24. august 2017 (SKATs formelle afslag på forskerskatteordningen), og at anmodningen af 12. september 2017 derfor var rettidig.

En landsdommer afgav dissens vedrørende fortolkningen af Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1, idet hun mente, at der skulle foretages en selvstændig materiel bedømmelse af de faktiske forhold, og at sagsøgeren ikke havde en særlig pligt til at henvende sig til skattemyndighederne ved fraflytning. Hun fandt derfor, at sagsøgerens subsidiære påstand om hjemvisning i sagen om forskerskatteordningen burde tages til følge.

Østre Landsret frifandt Skatteministeriet i sag BS-23633/2021, hvilket betyder, at sagsøgeren ikke blev anset for berettiget til beskatning under forskerskatteordningen. I sag BS-40625/2021 blev Skatteministeriet dog pålagt at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2010 skulle genoptages. Skatteministeriet blev endvidere pålagt at betale 69.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren, forrentet efter Renteloven § 8 a.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant anførte, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte pr. 1. januar 2005, da han flyttede til England og ikke havde bolig eller boligmulighed i Danmark før 2016. Den fortsatte registrering som skattepligtig skyldtes en fejl fra myndighedernes side, og klageren forstod ikke betydningen af de modtagne årsopgørelser, da de ikke udløste skattebetaling. Det blev fremført, at klageren ikke havde været "skattepligtig" i perioden, selvom han var "skatteansat" ved en fejl.

Desuden argumenterede repræsentanten, at klagerens honorarindkomster som gæstemusiker i 2009 og 2010 ikke udløste begrænset skattepligt, da de ikke udgjorde vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1. Der blev henvist til praksis, der fastslår, at vederlag til musikere ved enkeltstående koncerter normalt er B-indkomst og ikke medfører begrænset skattepligt for udenlandske kunstnere. Repræsentanten mente, at en ekstraordinær genoptagelse af de fejlagtige skatteansættelser ikke var en forudsætning for at opnå forskerskatteordningen, da det alene handlede om en fremadrettet vurdering af de objektive betingelser i Kildeskatteloven § 48e. Klageren havde behørigt anmeldt sin fraflytning til folkeregisteret i 2005, og der var ingen retsforskrift, der pålagde særskilt meddelelse til skattemyndighederne på det tidspunkt. Klagerens manglende reaktion på de fejlagtige årsopgørelser burde ikke diskvalificere ham fra ordningen, især da det var en myndighedsfejl.

SKATs bemærkninger

SKAT fastholdt, at det var klagerens eget ansvar at sikre, at skattepligten ophørte, og at en flytning til folkeregisteret ikke automatisk betød ophør af skattepligt. Klageren burde have reageret på de tilsendte årsopgørelser, som indikerede fuld skattepligt, herunder modtagelse af grøn check og dannelse af underskud til fremførsel. SKAT mente ikke, at klageren opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, da hans manglende viden om årsopgørelsernes betydning ikke var en særlig omstændighed. Derfor kunne klageren ikke registreres på forskerskatteordningen uden en godkendt genoptagelse.