Afgørelse om forskerskatteordning og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser

Sagen omhandler to relaterede tvister mellem en sagsøger og Skatteministeriet vedrørende sagsøgerens skattestatus og adgang til forskerskatteordningen.

Sagens Baggrund

Sagsøgeren udrejste af Danmark i 2005 for at arbejde som forsker i England og blev registreret som udrejst i CPR-registret. Han var fuldt skattepligtig til England og betalte skat der. På trods af dette modtog sagsøgeren danske årsopgørelser for indkomstårene 2005-2011, hvor han fortsat var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. For årene 2006-2010 var den skattepligtige indkomst ansat til 0 kr., men årsopgørelserne viste negative kapitalindkomster og ligningsmæssige fradrag. I 2009 og 2010 havde sagsøgeren mindre honorarindkomster fra gæstemusikervirksomhed i Danmark. For 2011 viste årsopgørelsen "Ingen skattepligt, udgår af mandtal", og der blev ikke sendt årsopgørelser for 2012-2015. Denne ændring skyldtes en automatiseret proces i SKATs systemer.

I 2016 flyttede sagsøgeren tilbage til Danmark for at tiltræde en stilling som musikchef og ansøgte om beskatning efter forskerskatteordningen i henhold til Kildeskatteloven §§ 48 E-F. SKAT afslog ansøgningen med henvisning til, at sagsøgeren havde været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år, hvilket er i strid med betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1. SKAT vejledte sagsøgeren om muligheden for at anmode om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2006-2010.

Sagsøgeren anmodede herefter om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2011, således at han ikke længere ansås for skattepligtig i denne periode. Skattestyrelsen afslog også denne anmodning, da fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var udløbet, og der ikke forelå "særlige omstændigheder" i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæstede begge afslag, hvilket førte til, at sagerne blev anlagt ved Københavns Byret og senere henvist til Østre Landsret i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Sagsøgerens Anbringender

Sagsøgeren gjorde gældende, at han opfyldte betingelserne for forskerskatteordningen, da han ikke havde været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for ansættelsen i 2016. Han anførte, at den formelle registrering som skattepligtig skyldtes en fejl fra myndighedernes side, og at en materiel vurdering af hans faktiske bopæls- og opholdsforhold burde lægges til grund. Han bestred, at honorarindkomsterne fra gæstemusikervirksomhed udløste begrænset skattepligt efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse anførte sagsøgeren, at der forelå "særlige omstændigheder" i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, da de fejlagtige årsopgørelser var myndighedernes fejl, og at genoptagelsen var en formalitet, da skattetilsvaret var 0 kr. Han gjorde gældende, at reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 skulle regnes fra SKATs formelle afslag på forskerskatteordningen den 24. august 2017, og at anmodningen derfor var rettidig.

Skatteministeriets Anbringender

Skatteministeriet påstod frifindelse i begge sager. Ministeriet anførte, at den formelle registrering som fuldt skattepligtig var afgørende for anvendelsen af forskerskatteordningen. Det var sagsøgerens eget ansvar at sikre korrekt skattestatus og reagere på fejlagtige årsopgørelser. Modtagelsen af "grøn check" og fremførte underskud indikerede fortsat skattepligt.

Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse fastholdt ministeriet, at "særlige omstændigheder" skulle fortolkes snævert, og at sagsøgerens uvidenhed om skattereglerne eller myndighedernes fejl ikke udgjorde sådanne omstændigheder. Ministeriet mente, at reaktionsfristen på 6 måneder skulle regnes fra modtagelsen af årsopgørelserne (f.eks. marts 2011 for 2010), og at anmodningen derfor var for sent indgivet.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark til og med indkomståret 2010. Retten fandt, at sagsøgeren ikke samtidig med sin fraflytning i 2005 rettede selvstændig henvendelse til skatteforvaltningen om ophør af skattepligt. Årsopgørelserne blev anset for forvaltningsretlige afgørelser, der fastslog sagsøgerens skattepligt.

For så vidt angår forskerskatteordningen fandt retten, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1, da han havde været registreret som skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen i 2016. Retten lagde vægt på, at der ikke var hjemmel i loven til at se bort fra tidligere skatteansættelser, der ikke var ændret efter skatteforvaltningslovens regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse.

For så vidt angår den ekstraordinære genoptagelse fandt retten, at der forelå "særlige omstændigheder" ved sagsøgerens skatteansættelse og ophøret heraf, som opfyldte betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren med rette kunne opfatte situationen således, at han heller ikke i årene 2006-2010 reelt havde været skattepligtig til Danmark, og at det først stod klart for ham i forbindelse med tvisten om forskerskatteordningen, at skattemyndighederne fortsat anså ham for skattepligtig i den periode. Retten fandt endvidere, at reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 skulle regnes fra den 24. august 2017 (SKATs formelle afslag på forskerskatteordningen), og at anmodningen af 12. september 2017 derfor var rettidig.

En landsdommer afgav dissens vedrørende fortolkningen af Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1, idet hun mente, at der skulle foretages en selvstændig materiel bedømmelse af de faktiske forhold, og at sagsøgeren ikke havde en særlig pligt til at henvende sig til skattemyndighederne ved fraflytning. Hun fandt derfor, at sagsøgerens subsidiære påstand om hjemvisning i sagen om forskerskatteordningen burde tages til følge.

Østre Landsret frifandt Skatteministeriet i sag BS-23633/2021, hvilket betyder, at sagsøgeren ikke blev anset for berettiget til beskatning under forskerskatteordningen. I sag BS-40625/2021 blev Skatteministeriet dog pålagt at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2010 skulle genoptages. Skatteministeriet blev endvidere pålagt at betale 69.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren, forrentet efter Renteloven § 8 a.