Landsretten stadfæster behandlingsdom for vold og seksuelt misbrug, men annullerer godtgørelse

Denne sag omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden var mod Tiltalte, født 1964. Sagen drejede sig om vold og behandlingsdom, samt et krav om godtgørelse.

Sagens Baggrund

Retten i Esbjerg havde den 8. november 2007 afsagt dom i 1. instans. Tiltalte havde påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse af byrettens dom, mens Anklagemyndigheden havde påstået stadfæstelse. Advokat Knud Sander gentog på vegne af Forurettede 1 et krav om godtgørelse på 35.000 kr. med procesrenter, hvilket tiltalte bestredt.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han havde forsøgt at opdrage Forurettede 1 på en kærlig måde og afværgede, at Forurettede 2 afstraffede Forurettede 1. Han nævnte, at han lider af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og kan få vredesudbrud, men at han ikke slår på nogen. Han mente, at beskyldningerne fra Forurettede 2 og Forurettede 1 skyldtes skilsmissen fra Forurettede 2, som havde truet ham med at forhindre ham i at opnå dansk statsborgerskab og at komme i fængsel.

Forurettede 2's Forklaring

Forurettede 2, tiltaltes tidligere hustru, forklarede, at tiltalte begyndte at slå Forurettede 1 kort efter hendes ankomst til Danmark. Volden omfattede lussinger, slag med sko og ifølge Forurettede 1 også slag med et bælte. Forurettede 2 forklarede, at tiltalte var følsom over for støj og blev sur, hvis han blev udsat for det. Hun nævnte også, at tiltalte havde gjort tilnærmelser til Forurettede 1 lige før en rejse til Syrien.

Bevisførelse

For landsretten blev der afspillet en videooptagelse med afhøring af Forurettede 1. Tiltalte og vidnet Forurettede 2 afgav i det væsentlige forklaring som i 1. instans. Forurettede 1 havde været indlagt på sygehus i Syrien i september 2006 i 10 dage, hvor hun blev undersøgt for, om hun stadig var jomfru, grundet vandladningsproblemer, ikke som følge af overgreb.

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten fandt Forurettede 1's forklaring troværdig og tiltrådte byrettens afgørelse om, at tiltalte var skyldig i vold. Volden, især med hensyn til den lange periode den blev udøvet over og dens karakter, blev fundet omfattet af Straffeloven § 245, stk. 1.

Landsretten tiltrådte endvidere, at tiltalte på gerningstidspunkterne befandt sig i en tilstand omfattet af Straffeloven § 69, jf. Straffeloven § 68, 2. pkt., baseret på erklæringen fra overlæge, speciallæge i psykiatri Læge 2 fra Retpsykiatrisk Ambulatorium, Århus Universitetshospital. På dette grundlag blev tiltalte idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, som sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Der blev fastsat en længstetid på 1 år for opholdet på afdelingen, jf. Straffeloven § 69 a, stk. 1, men ingen længstetid for selve foranstaltningen, jf. Straffeloven § 69 a, stk. 2.

De juridiske dommere bemærkede, at der ikke var grundlag for godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1 og Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3, og kravet blev derfor ikke taget under påkendelse.

Domskonklusion

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at bestemmelsen om godtgørelse til Forurettede 1 udgik. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger blev stadfæstet, og tiltalte skulle betale sagens omkostninger for landsretten.

Thi kendes for ret:

• Tiltalte dømmes til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen.
• Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
• Der fastsættes en længstetid på 1 år for opholdet på afdelingen.
• Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
• Dommens bestemmelse om godtgørelse til Forurettede 1 udgår.
• Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.