Ændring af anbringelsessted og supplerende børnefaglig undersøgelse

En kommune havde truffet afgørelse om et barns anbringelsessted og en børnefaglig undersøgelse. Barnet, der var 2 år og 9 måneder, havde levet en turbulent tilværelse og været kastebold mellem sin mor og mormor. Barnet havde i en periode været i privat døgnpleje, hvilket Ankestyrelsen sidestillede med en anbringelse uden for hjemmet efter Serviceloven § 78.

Mormoren, hvor barnet havde opholdt sig, blev beskrevet med en personlighedsforstyrrelse og et langvarigt kriminelt livsmønster, herunder fængselsophold. Moren blev beskrevet som umoden og ude af stand til at tage tilstrækkeligt vare på barnet. Kommunen havde ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt barnets udvikling og trivsel.

Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse og pålagde kommunen at træffe en ny afgørelse om valg af anbringelsessted samt at supplere den børnefaglige undersøgelse.

Begrundelse for ændring af anbringelsessted

Ankestyrelsen vurderede, at kommunens afgørelse om anbringelsessted ikke i fornødent omfang tog hensyn til barnets bedste. Dette skyldtes flere faktorer:

• Det er afgørende for barnet at være i et trygt og stabilt miljø med de rette omsorgspersoner for at sikre trivsel og udvikling uden risiko for yderligere opbrud.
• Mormoren vurderedes ikke at have tilstrækkelige personlige ressourcer til at give barnet den nødvendige omsorg, pleje, ro, tryghed og stimulation. Hendes livsmønster, herunder kriminalitet og fængselsophold, indebar en risiko for yderligere opbrud i barnets liv.
• Barnets fortid med skiftende omsorgspersoner og en turbulent opvækst understregede behovet for stabilitet.

Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Serviceloven § 68b, som giver Ankestyrelsen mulighed for at pålægge kommunen at træffe en ny afgørelse, hvis den oprindelige ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til barnets bedste. Kommunen skal i den forbindelse også overveje valg af anbringelsessted jf. Serviceloven § 65, stk. 1 og Serviceloven § 65, stk. 4.

Begrundelse for supplerende børnefaglig undersøgelse

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen skulle supplere den børnefaglige undersøgelse med henblik på at vurdere barnets udvikling og trivsel. Dette skyldtes, at:

• Kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt barnets udvikling og trivsel, på trods af at barnet virkede påvirket af sin turbulente opvækst og skiftende omsorgspersoner.
• Morens umodenhed og manglende evne til at tage vare på barnet understregede behovet for en grundig undersøgelse.

Dette pålæg blev givet med henvisning til Serviceloven § 50, som fastslår kommunens pligt til at undersøge et barns forhold, hvis det antages at trænge til særlig støtte. Ankestyrelsen kan træffe afgørelse og pålægge kommunen at gennemføre en sådan undersøgelse, hvis kommunen undlader det.