Dom om ejendomshævd på areal mellem hæk og matrikulært skel

Denne sag omhandler en tvist om ejendomshævd over et areal mellem to ejendomme, Matrikel nr. 1 (sagsøgernes ejendom) og Matrikel nr. 2 (sagsøgtes ejendom). Sagen blev anlagt ved Retten i Nykøbing Falster den 15. februar 2011.

Sagens Baggrund og Parternes Påstande

Sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, nedlagde påstand om, at sagsøgte skulle anerkende, at ejerne af Matrikel nr. 1 havde vundet ejendomshævd på et areal af Matrikel nr. 2. Dette areal er beliggende mellem midten af den eksisterende hæk og det i september 1958 fastsatte matrikulære skel, over en længde af 31,3 meter fra sydskellet. Derudover krævede sagsøgerne, at sagsøgte skulle betale de 29.375 kr. i omkostninger forbundet med skelforretningen. Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. Retsplejeloven § 218 a, stk. 2. En plan over landinspektør Persons skelafsætning fra 7. december 2010 blev fremlagt, og retten besigtigede arealet.

Forklaringer

Der blev afgivet forklaringer af Sagsøger 1, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3:

• Sagsøger 1 forklarede, at sagsøgerne overtog ejendommen i 1997 uden oplysninger om hækken var placeret i skellet eller var eget hegn. De betragtede hækken som fælles og vedligeholdt den. I 2000 oplyste sagsøgte, at hækken var sagsøgtes, men sagsøgerne fortsatte vedligeholdelsen. Hækken var 120 cm høj ved overtagelse og voksede til 180-190 cm.
• Vidne 1 (tidligere gift med sagsøgte) forklarede, at han tog sig af hækken på sagsøgtes vegne og altid vidste, at hækken stod på sagsøgtes matrikel, ikke i skel. Han bekræftede, at sagsøgerne også klippede hækken.
• Vidne 2 (tidligere ejer af Matrikel nr. 1 fra 1964-1997) forklarede, at hækken altid havde stået som en skillevæg mellem ejendommene, og at hun og hendes mand vedligeholdt den på deres side. Hun var ikke bekendt med, at hækken ikke stod i skel, eller med en skelforretning i 1990.
• Vidne 3 (havemand for sagsøgerne) forklarede, at han klippede hækken for sagsøgerne i mindst 8 år, primært på sagsøgernes side og ovenpå. Han havde ikke hørt om uoverensstemmelser før 2-3 år før sagen.

Parternes Synspunkter

Sagsøgernes advokat anførte, at ejerne af Matrikel nr. 1 havde udøvet en faktisk ejers råden over det omstridte areal kontinuerligt i over 46 år, på bekostning af ejerne af Matrikel nr. 2, og uden aftale eller tilladelse. Dette havde medført ejendomshævd. De bestred, at sagsøgerne var bekendt med det matrikulære skels placering, og at hækken blev betragtet som et fælleshegn. Omkostningerne til skelforretningen var nødvendige for at få sagsøgte til at respektere det forskudte skel.

Sagsøgtes advokat anførte, at sagsøgerne påstod hævd på en ca. 40 cm bred jordstrimmel, jf. Danske Lov 5-5-1. Det blev fremhævet, at bevisbyrden for hævdserhvervelse er meget streng, og at sagsøgernes vedligeholdelse af hækken og betrædelse af jordstrimlen ikke kunne sidestilles med en ejers rådighed. Det blev ikke godtgjort, at hævdsbetingelserne var opfyldt, herunder at hegnets rejsning ikke var sket efter aftale. Vedrørende omkostningerne henviste sagsøgtes advokat til Udstykningsloven § 35, hvorefter rekvirenten (sagsøgerne) hæfter for udgifterne, og der var ingen grund til at anvende Udstykningsloven § 39, stk. 1, da sagsøgte ikke havde interesse i skelforretningen.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten lagde til grund, at hækken mellem ejendommene er plantet cirka 40 cm inde på Matrikel nr. 2 over en strækning på 31,3 meter fra sydskellet. Bevisbyrden for ejendomshævd påhviler sagsøgerne.

Hævdserhvervelse

Det blev fastslået, at hækken har stået på samme sted siden Vidne 2's mands overtagelse af Matrikel nr. 1. Fra 1964 til 2010 har ejerne af både Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 1 vedligeholdt hækken fra hver deres side og ovenpå. Der var ingen oplysninger om en aftale mellem ejerne om vedligeholdelse af hækken.

Retten fandt, at sagsøgerne havde godtgjort, at ejerne af Matrikel nr. 1 uberettiget og kontinuerligt har udøvet en ejers rådighed over det omstridte areal af Matrikel nr. 2 i mere end 20 år. Ejerne af Matrikel nr. 1 havde desuden haft en vis føje til at antage, at deres rådighed var berettiget eller ville blive tolereret.

Som følge heraf fik sagsøgerne medhold i deres påstand om, at ejerne af Matrikel nr. 1 har vundet ejendomshævd på det areal af Matrikel nr. 2, der ligger mellem midten af den eksisterende hæk og det i september 1958 fastsatte matrikulære skel, i en længde af 31,3 meter fra sydskellet.

Sagsomkostninger

Sagsøgte blev pålagt at betale sagens omkostninger på 50.000 kr. til sagsøgerne. Dette beløb dækker retsafgift, udskrifter, vidneomkostninger og de 29.375 kr. forbundet med skelforretningen. Omkostningsfastsættelsen tog hensyn til parternes påstande samt sagens omfang og karakter, jf. Udstykningsloven § 35 og Udstykningsloven § 39.

Domskonklusion

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ejerne af Matrikel nr. 1 har vundet ejendomshævd på det areal af Matrikel nr. 2, der er beliggende mellem midten af den mellem ejendommene eksisterende hæk og det i september 1958 fastsatte matrikulære skel i en længde af 31,3 meter fra sydskellet mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2.

Sagsøgte skal betale sagens omkostninger med 50.000 kr. til sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2.