Kendelse om fortsat varetægtsfængsling efter kære af løsladelse

Sagens Baggrund

Den 27. december 2009 blev sigtede varetægtsfængslet. Fængslingen skete i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 samt Retsplejeloven § 763, stk. 1, nr. 2. Sigtede var mistænkt for overtrædelse af Straffeloven § 244, jf. Straffeloven § 247.

Byrettens Kendelse

Ved en kendelse af 22. januar 2010 bestemte Lyngby Ret, at sigtede skulle løslades. Byretten begrundede sin afgørelse med, at anklagemyndigheden ikke havde fremlagt en skriftlig begæring om fristforlængelse, som krævet i Retsplejeloven § 764, stk. 1, 2. pkt.. Desuden var sagens bilagsmateriale ikke fremlagt. Byretten fandt, at disse tilsidesættelser af skriftligheds- og oplysningskravene betød, at grundlaget for fortsat varetægtsfængsling ikke var til stede.

Anklagemyndighedens Kære

Anklagemyndigheden kærede Lyngby Rets kendelse med påstand om, at sigtede fortsat skulle varetægtsfængsles på de oprindelige grundlag i Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 samt Retsplejeloven § 763, stk. 1, nr. 2. Kæremålet blev tillagt opsættende virkning.

Anklagemyndigheden anførte i sit kæreskrift, at den mødende anklager havde tilbudt at udarbejde den skriftlige anmodning under en kort pause i retsmødet, men dette blev afslået. Det blev også bemærket, at bilagsmaterialet ved en forglemmelse ikke blev udleveret til retten, som heller ikke efterlyste det.

Forsvarerens Indsigelse

Forsvareren argumenterede i sit kæreskrift, at fejl begået under retsmødet ikke burde rettes ved en efterfølgende kærebehandling. Forsvareren fastholdt, at politi og anklagemyndighed i alvorlig grad havde ignoreret lovens retssikkerhedskrav, og at løsladelse derfor skulle ske.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten tiltrådte, at anklagemyndighedens manglende fremlæggelse af en skriftlig anmodning om fristforlængelse, som krævet i Retsplejeloven § 764, stk. 1, var en fejl. Dog fandt Landsretten, at denne fejl og det manglende bilagsmateriale ved retsmødets start ikke havde haft konkret betydning for forsvareren og retten, da de efter en pause kunne have sat sig ind i materialet.

Materialet var af begrænset omfang og indeholdt ikke oplysninger, der var i modstrid med de oplysninger, der forelå inden grundlovsforhøret den 27. december 2009. Under disse omstændigheder fandt Landsretten, at tilsidesættelsen af kravene i Retsplejeloven § 764, stk. 1 ikke havde haft afgørende betydning.

Landsretten fastslog, baseret på sigtedes personlige forhold som fastslået ved byrettens kendelse af 27. december 2009 (stadfæstet af Østre Landsrets kendelse af 29. december 2009) samt de foreliggende oplysninger om sigtedes forbindelse til forurettede, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 samt Retsplejeloven § 763, stk. 1, nr. 2 var opfyldt.

Bestemmelse:

Sigtede bør forblive varetægtsfængslet. Fængslingsfristen fastsættes af byretten.