Anbringelse uden for hjemmet og overvåget samvær – Fælles forældremyndighed

En 33-årig mor, der modtog højeste førtidspension på grund af skizofreni, fødte en søn i november 1994. Hun havde en historik med talrige indlæggelser og havde ikke været i behandling siden marts 1993. Forholdet til barnets far var uafklaret, og de boede hver for sig.

Børn og unge-udvalget besluttede den 11. november 1994 at anbringe barnet uden for hjemmet med henblik på en undersøgelse. Den 10. januar 1995 besluttede udvalget, at barnet skulle forblive anbragt på et spædbørnehjem frem til 1. juli 1995, og at moderens samvær skulle være overvåget.

Faderen deltog i de fleste af moderens samvær, i et enkelt tilfælde i beruset tilstand. Han afsonede en fængselsstraf for vold og checkfalskneri. Faderen fik fælles forældremyndighed over barnet den 15. februar 1995 og accepterede anbringelsen på spædbørnehjemmet, men var imod en eventuel anbringelse i familiepleje.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at barnet skulle være anbragt uden for hjemmet uden moderens samtykke frem til 1. juli 1995 i henhold til Serviceloven § 35, stk. 1, nr. 1. Ligeledes blev det besluttet, at samværet mellem barnet og moderen skulle være overvåget i samme periode, jf. Serviceloven § 67, stk. 3 og Serviceloven § 67, stk. 4.

Ankestyrelsen bemærkede, at da faderen fik fælles forældremyndighed efter udvalgets afgørelse, var afgørelsen om anbringelse også gældende over for ham. Moderen kunne ikke overdrage større rettigheder vedrørende forældremyndigheden, end hun selv havde.

Det blev vejledende fremhævet, at der ikke forelå en beslutning om overvåget samvær eller anden begrænsning af samværet over for faderen. En sådan beslutning skulle vurderes særskilt for hver af forældremyndighedens indehavere.