Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse af børn og formands habilitet

Sagen omhandler Børn og unge-udvalgets afgørelser om anbringelse af to børn uden for hjemmet og begrænsninger i samvær og kommunikation. Formanden for udvalget traf indledende foreløbige afgørelser om anbringelse og afbrydelse af samvær, som efterfølgende blev godkendt af udvalget.

Den 1. marts 2000 traf Børn og unge-udvalget afgørelse om anbringelse af børnene for 1 år, overvåget samvær for 6 måneder og kontrol med børnenes kommunikation i samme periode.

Forældremyndighedsindehaveren klagede over disse afgørelser, herunder de foreløbige beslutninger fra februar 2000. Hovedargumentet var, at formanden for Børn og unge-udvalget var inhabil, da vedkommende deltog i godkendelsen af egne foreløbige afgørelser.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse af børnene uden for hjemmet i henhold til Serviceloven § 42, stk. 1. Ligeledes blev afgørelserne om overvåget samvær efter Serviceloven § 57, stk. 3 og kontrol med brevveksling og telefonsamtaler i henhold til Serviceloven § 108, stk. 2, jf. Serviceloven § 57, stk. 5, også tiltrådt.

Vedrørende påstanden om inhabilitet fastslog Ankestyrelsen, at formanden for Børn og unge-udvalget ikke havde været inhabil i forbindelse med udvalgets godkendelse af den foreløbige afgørelse, jf. Serviceloven § 45, stk. 3.

Vestre Landsret stadfæstede den 12. september 2000 Ankestyrelsens afgørelse. Landsretten præciserede, at Børn og unge-udvalget ikke fungerer som rekursinstans for formandens foreløbige afgørelser efter Serviceloven § 45. Derimod er der en pligt til at forelægge den foreløbige afgørelse for udvalget, og der var intet grundlag for at antage, at formanden ikke kunne deltage i udvalgets behandling af sagen.