Anbringelse af barn uden samtykke grundet omsorgssvigt og vold

En dreng kom til Danmark som 10-årig via familiesammenføring med sin far. Han havde boet hos sin farmor og onkel, da hans mor forlod familien som spæd, og faderen havde ikke set ham i ni år før familiesammenføringen. Drengen var ofte overladt til sig selv, da faderen arbejdede sent, og han måtte selv lave mad og lektier. Faderen deltog ikke i skole-hjem-samtaler, og der var gentagne underretninger fra skoler og institutioner om dette.

Der var flere underretninger om, at faderen havde slået drengen, hvilket faderen også erkendte. En pædagogisk-psykologisk vurdering viste, at drengen havde særlige vanskeligheder. Efter en episode, hvor drengen fortalte, at han var blevet slået med et jernrør, blev han akutanbragt med faderens samtykke. En skadejournal fra hospitalet bekræftede, at drengen var blevet slået.

Anbringelsen blev senere ændret til en anbringelse uden samtykke, da faderen ikke ville give samtykke til at ændre drengens anbringelsessted.

Ankestyrelsen vurderede, at drengen ikke kunne bo hjemme, da der var en åbenbar risiko for, at hans sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade ved ophold i hjemmet, og da problemerne ikke kunne løses på anden måde. Dette var i overensstemmelse med Serviceloven § 58, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på flere forhold:

• Faderen havde begrænsede personlige ressourcer og en ustabil livsførelse, hvilket forhindrede ham i at give drengen tilstrækkelig omsorg, ro, tryghed, stimulation og støtte.
• Drengen havde særlige behov og problemer, der krævede tilgodeses.
• Faderen havde erkendt at have udsat drengen for vold flere gange.
• Faderen havde overladt drengen meget til sig selv, deltog ikke i skole-hjem-samtaler trods gentagne henvendelser, og havde slået drengen ud af frustration.
• Faderen havde endnu ikke besøgt sin søn på opholdsstedet, og det havde ikke været muligt at etablere samvær mellem far og søn.