Stadfæstelse af fortsat anbringelse uden for hjemmet grundet manglende forældreevne og vold

Sagen omhandler forældrene XX og YY, hvis to børn, NN og MM, er anbragt uden for hjemmet. Forældrene er idømt straf for vold mod børnene og vurderes at have begrænsede personlige ressourcer, der påvirker deres evne til at give børnene tilstrækkelig omsorg og støtte. XX lider af følelsesmæssige vanskeligheder, der påvirker hendes samspil med børnene, mens YY har nedsat begavelse og begrænsede sproglige ressourcer, hvilket gør ham uformående i forhold til at reflektere over eget og børnenes liv.

Forældrene har desuden involveret børnene i deres egne problemer og frustrationer relateret til anbringelsen. NN er en indesluttet og umoden dreng med store sociale vanskeligheder, der har brug for en rolig og struktureret hverdag. MM fremstår udadtil velfungerende, men er følelsesmæssigt lukket, præget af vrede og tristhed, og befinder sig i en loyalitetskonflikt, selvom hun udtrykker ønske om at bo hjemme. Børn og unge-udvalget havde truffet afgørelse om fortsat anbringelse og en genbehandlingsfrist på to år.

Ankestyrelsen stadfæstede børn og unge-udvalgets afgørelse om, at NN og MM fortsat skal være anbragt uden for hjemmet, og at sagen skal genbehandles inden to år fra Ankestyrelsens afgørelse.

Begrundelse for fortsat anbringelse

Ankestyrelsen vurderer, at der er væsentlig risiko for, at børnenes sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade, hvis de bor hjemme. Dette skyldes forældrenes begrænsede personlige ressourcer, deres manglende evne til at give tilstrækkelig omsorg og støtte, samt at de er idømt straf for vold mod børnene. XX's følelsesmæssige ustabilitet og YY's begrænsede evne til at varetage voksenrollen bidrager yderligere til vurderingen. Børnene er desuden blevet involveret i forældrenes konflikter.

NN har behov for en rolig og forudsigelig hverdag med stabil voksenkontakt, mens MM, trods sit ønske om at bo hjemme, vurderes bedst tjent med at forblive anbragt for at bearbejde sine følelsesmæssige vanskeligheder. Afgørelsen er truffet i henhold til Serviceloven § 58, stk. 1.

Begrundelse for genbehandlingsfrist

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at fravige hovedreglen om en genbehandlingsfrist på to år i henhold til Serviceloven § 62, stk. 2. Der er ingen oplysninger, der tyder på, at forældrenes forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode, så de vil kunne varetage omsorgen for børnene. Børnene har behov for tryghed, stabilitet, støtte og behandling i længere tid.

Bemærkning: Ankestyrelsen opfordrer kommunen til at overveje legeterapi for MM til bearbejdelse af hendes følelsesmæssige vanskeligheder og loyalitetskonflikt.

Note: Ankestyrelsens afgørelse blev stadfæstet af byretten. Landsretten stadfæstede byrettens dom, men nedsatte genbehandlingsfristen for MM's vedkommende til et år fra landsrettens dom, da det ikke kunne udelukkes, at forældrenes forhold kunne ændres inden for to år, så de ville kunne varetage omsorgen for MM, uanset voldsdommen.