Ankestyrelsens afgørelse om fortsat anbringelse og ændring af genbehandlingsfrist

En 7-årig pige havde været anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie siden hun var 5½ år. Forældrene, der var skilt, havde fælles forældremyndighed over hende.

Faderen havde en historik med alkoholmisbrug, men var for nylig blevet udskrevet som færdigbehandlet fra et rusmiddelcenter og havde angiveligt været ædru i de seneste 10 måneder. Moderen havde en alvorlig psykisk lidelse og boede på et bosted; hun samtykkede til anbringelsen og ønskede pigens fortsatte ophold i plejefamilien.

Pigen var alderssvarende udviklet og trivedes med de månedlige weekendbesøg hos faderen, hvor hun ikke længere var bekymret for hans beruselse. Børn og unge-udvalget traf afgørelse om fortsat anbringelse med en genbehandlingsfrist på 1 år. Faderen klagede over denne afgørelse.

Ankestyrelsen var enig i Børn og unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse af pigen uden for hjemmet. Begrundelsen var, at forældrene på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kunne give pigen tilstrækkelig omsorg og tryghed i dagligdagen.

Ankestyrelsen henviste til faderens tidligere alkoholmisbrug og kognitive samt personlighedsmæssige vanskeligheder, som fremgik af en 2 år gammel forældreevneundersøgelse. Selvom faderen var inde i en positiv udvikling og var udskrevet som færdigbehandlet, var der stadig behov for en ny vurdering af hans forældreevne.

For moderens vedkommende lagde Ankestyrelsen vægt på hendes samtykke til anbringelsen.

Ankestyrelsen ændrede dog genbehandlingsfristen fra 1 år til 6 måneder fra Ankestyrelsens afgørelse. Denne forkortelse blev begrundet med faderens positive udvikling og behovet for en ny forældreevneundersøgelse af ham. Kommunen blev anmodet om at iværksætte denne undersøgelse inden næste udvalgsbehandling af sagen, jf. Serviceloven § 62, stk. 2 og Serviceloven § 62, stk. 3.