Højesterets dom om korrektion af afregningspriser efter ophævelse af fastkursmål for CHF

Indledning og Parter

Denne sag omhandler en tvist mellem Appellant 1, Appellant 2 og Sanwil Holding S.A. (appellanterne) og Saxo Bank A/S (indstævnte) vedrørende Saxo Banks korrektion af afregningspriser for valutatransaktioner. Sagen blev behandlet i Højesteret efter tidligere domme fra Sø- og Handelsretten (15. september 2017) og Østre Landsret (17. juni 2021).

Sagens Baggrund

Den 15. januar 2015 kl. 10.30 ophævede Den Schweiziske Nationalbank uvarslet fastkursmålet for schweizerfranc (CHF) over for euroen (EUR), hvilket medførte en markant stigning i CHF-kursen. Appellanterne havde åbne positioner i valutakrydset EUR/CHF hos Saxo Bank. Som følge af kursfaldet blev deres positioner automatisk solgt via "stop-loss" eller "stop-out" vilkår.

Appellanterne modtog umiddelbart efter salget automatiske handelsbekræftelser med angivne salgspriser. Senere samme dag korrigerede Saxo Bank disse afregningskurser til en lavere kurs (0,9625), hvilket udløste tvisten.

Appellanternes Påstande

Appellanterne gentog deres påstande fra landsretten og nedlagde herudover påstand om, at Saxo Bank A/S skulle tilbagebetale de beløb, de havde betalt til opfyldelse af landsrettens dom, med procesrente fra den 14. juli 2021. De anførte, at det var relevant at fastslå, hvilket finansielt instrument der blev handlet, og hvilken rolle Saxo Bank havde. De mente, at der var tale om finansielle differencekontrakter (CFD'er) i et bilateralt forhold, hvor Saxo Bank agerede som market maker, og at banken ikke var berettiget til at korrigere afregningspriserne.

Saxo Banks Påstande

Saxo Bank nedlagde påstand om stadfæstelse af landsrettens dom og frifindelse over for appellanternes tilbagebetalingspåstande. Banken anførte, at de omhandlede produkter var FX Spots og FX Options, og at banken som facilitator af markedet kortvarigt påtog sig en markedsrisiko, fordi kunderne ikke havde tilstrækkelig volumen til at handle direkte på det globale marked. Banken hævdede, at likviditetsudbyderne efter SNB's udmelding fortsatte med at streame ikke-eksekverbare priser, hvilket førte til, at banken fejlagtigt viderekommunikerede ukorrekte priser til kunderne.

Supplerende Oplysninger

For Højesteret blev der fremlagt yderligere oplysninger, herunder Saxo Banks almindelige forretningsbetingelser, bankens ordreudførelsespolitik, uddrag fra årsrapporter, handelsoversigter samt et responsum fra Finans Danmark om sædvanlig pengeinstitut- og realkreditpraksis. Desuden blev der fremlagt et notat og tillæg fra EY (Godkendt Revisionspartnerselskab) vedrørende bankens markedsrisici og koncernregnskab.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Sagens Baggrund og Problemstilling

Den 15. januar 2015 kl. 10.30 dansk tid ophævede Den Schweiziske Nationalbank uvarslet fastkursmålet for schweizerfranc (CHF) over for euroen (EUR), som hidtil havde været 1,2. Dette resulterede umiddelbart i en stigning af kursen på CHF i forhold til EUR.

Appellant 1, Appellant 2 og Sanwil Holding S.A. havde åbne positioner i valutakrydset EUR/CHF hos Saxo Bank A/S. Da CHF steg i værdi, faldt kursen på valutakrydset, hvilket udløste automatiske salg af positionerne som følge af "stop-loss" eller "stop-out" vilkår.

Appellanterne modtog automatiske handelsbekræftelser med angivelse af salgspriser. Senere samme dag korrigerede Saxo Bank afregningskurserne til 0,9625.

Sagen angik, om Saxo Bank var berettiget til at korrigere afregningspriserne som sket.

Saxo Banks Korrektion af Afregningspriserne

Højesteret lagde til grund, at Saxo Banks almindelige forretningsbetingelser, herunder punkt 6.12, var en del af parternes aftalegrundlag. Punkt 6.12 fastslår, at Saxo Bank ikke er forpligtet af kontrakter, hvor transaktionspriserne er "åbenbart ukorrekte" på tidspunktet for transaktionen. I sådanne tilfælde forbeholder Saxo Bank sig retten til at annullere handlen eller korrigere handelsprisen til den pris, som banken selv afdækkede handlen til, eller alternativt til den historiske markedspris.

Højesteret henviste til sin tidligere dom (UfR 2020.52), der fastslog, at udmeldingen fra Den Schweiziske Nationalbank den 15. januar 2015 kl. 10:30:00 skabte en ekstraordinær markedssituation med meget begrænset likviditet i markedet for valutakrydset EUR/CHF. De transaktionspriser, der blev oplyst i de automatisk genererede handelsbekræftelser, var fejlagtige og måtte anses for at have været åbenbart ukorrekte.

Det blev lagt til grund, at likviditetsudbyderne efter udmeldingen fra Den Schweiziske Nationalbank fortsatte med at sende ikke-eksekverbare transaktionspriser til Saxo Bank. Højesteret fandt, at Saxo Bank efter punkt 6.12 i de almindelige forretningsbetingelser var berettiget til at foretage den skete korrektion af afregningspriserne.

Højesteret bemærkede, at det var uden betydning for vurderingen, om de omhandlede kontrakter (FX Spot og FX Option) skulle anses for at være differencekontrakter, eller om Saxo Bank måtte anses for at have påtaget sig en rolle som market maker som defineret i forretningsbetingelsernes punkt 1.1, xxvi, eller i MiFID I-direktivets artikel 4, nr. 8.

Konklusion og Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

Sagsomkostninger

Appellanterne blev dømt til at betale sagsomkostninger til Saxo Bank A/S:

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter højesteretsdommens afsigelse.