Sag om midlertidige forbud vedrørende krænkelse af varemærkerettigheder og god markedsføringsskik

Sagen omhandlede en anmodning om midlertidige forbud, som blev indbragt for Højesteret som et kæremål.

Sagens Baggrund

Anmodningen om midlertidige forbud var baseret på påstande om krænkelse af varemærkerettigheder og overtrædelse af god markedsføringsskik.

Centrale Spørgsmål

De primære juridiske spørgsmål i sagen var:

• Hvorvidt der forelå en krænkelse af varemærkerettigheder i henhold til Varemærkeloven § 4.
• Hvorvidt der var sket en overtrædelse af god markedsføringsskik jf. Markedsføringsloven § 3.
• Spørgsmålet om forbudsretlig passivitet, som er en afgørende faktor for at opnå midlertidige forbud efter Retsplejeloven § 411.
• Spørgsmålet om det korrekte værneting for sagen.

Højesteret afsagde en kendelse i kæremålet, hvor de underliggende afgørelser ikke er offentliggjort i Domsdatabasen.

Højesteret nægtede at fremme anmodningen om midlertidige forbud.

Begrundelse for Afgørelsen

Afgørelsen blev truffet under henvisning til forbudsretlig passivitet fra ansøgerens side. Dette indebærer, at ansøgeren havde ventet for længe med at indgive anmodningen om forbud, hvilket forhindrede sagens fremme.

Værnetingsspørgsmålet

Derudover blev spørgsmålet om det rette værneting også behandlet i kendelsen, men den primære årsag til afvisningen var passiviteten.

Kendelsen er afsagt i et kæremål, og de underliggende afgørelser fra lavere instanser er ikke offentliggjort.