Sø- og Handelsrettens kompetence til at udstede EU-dækkende forbud i varemærkesag

Sagen omhandler en tvist mellem Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp (sagsøgerne) og EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV (sagsøgte) vedrørende påstået krænkelse af sagsøgernes danske og EU-varemærker "FORZA" og "FZ". Den aktuelle kendelse fokuserer udelukkende på spørgsmålet om Sø- og Handelsrettens kompetence til at pålægge sanktioner med virkning for hele EU, et spørgsmål der er udskilt til særskilt behandling i henhold til Retsplejeloven § 253, stk. 1.

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen blev anlagt den 5. oktober 2021. Forud for denne kendelse har der verseret en midlertidig forbudssag (BS-37996/2021-SHR) mellem parterne. Oprindeligt afviste Sø- og Handelsretten forbudssagen den 23. maj 2022 på grund af manglende værneting. Denne afgørelse blev dog ophævet af Østre Landsret den 28. september 2022, som fandt, at der var værneting i Danmark i medfør af domsforordningen artikel 7, nr. 2, med henvisning til EU-Domstolens praksis vedrørende internetkrænkelser. Efter hjemvisningen afsagde Sø- og Handelsretten den 25. januar 2023 en kendelse, der midlertidigt forbød sagsøgte at anvende de omstridte varemærker i Danmark. Denne kendelse blev imidlertid ophævet af Østre Landsret den 7. juli 2023, da det ikke blev sandsynliggjort, at der forelå en krænkelse af varemærkerettighederne i Danmark, som nødvendiggjorde et forbud.

Parternes Påstande om Kompetence

Sagsøgernes Argumenter

Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp påstod, at Sø- og Handelsretten var kompetent til at påkende de principale påstande med virkning for hele EU-territoriet. De henviste til domsforordningen artikel 25-26 og varemærkeforordningen artikel 125, stk. 4, og argumenterede for, at deliktsværnetinget støttes på den snævre sammenhæng mellem tvisten og stedet for skadetilføjelsen.

Sagsøgtes Argumenter

EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV påstod afvisning af de principale påstande. De bestred rettens kompetence til at påkende påstandene med virkning for hele EU, idet der ikke var indgået en værnetingsaftale, og sagsøgte alene var mødt for at bestride rettens kompetence. Dette forhindrer ifølge sagsøgte anvendelse af domsforordningen artikel 25 og 26, stk. 1, samt varemærkeforordningen artikel 125, stk. 4, og artikel 126, stk. 1.

Rettens Begrundelse og Resultat

Sø- og Handelsretten skulle afgøre, om den havde kompetence til at pålægge sanktioner i form af forbud samt påbud om tilbagekaldelse og destruktion med virkning for hele EU i medfør af varemærkeforordningen (forordning (EU) nr. 2017/1001) og domsforordningen (forordning (EU) nr. 1215/2012).

Territoriell Udstrækning af Forbud

Retten henviste til varemærkeforordningen artikel 130, stk. 1 og 2, som omhandler forbud mod krænkelse af EU-varemærker. Det blev fastslået, at den territoriale udstrækning af et eventuelt forbud mod krænkelse af et EU-varemærke skal fastslås ud fra den stedlige kompetence hos EU-varemærkedomstolen samt enerettens territoriale udstrækning, jf. EU-Domstolens dom af 12. april 2011 i sag C-235/09 (DHL Express France), præmis 33.

Stedlig Kompetence

Rettens stedlige kompetence og udstrækningen heraf i sager om krænkelse af et EU-varemærke følger af varemærkeforordningen artikel 122 og artikel 125 sammenholdt med artikel 126. Hvis retten er stedlig kompetent i medfør af varemærkeforordningen artikel 125, stk. 1, er den i princippet kompetent med hensyn til krænkelser af EU-varemærker i hele Unionen, jf. varemærkeforordningen artikel 126, stk. 1, litra a, og DHL Express France-sagen, præmis 37-38. Et EU-varemærke har enhedskarakter, og rettighederne udstrækker sig til hele Unionens område.

Anvendelse af Domsforordningen

Retten lagde til grund, at der ikke var indgået en værnetingsaftale mellem parterne. Sagsøgtes advokat var alene mødt for at bestride Sø- og Handelsrettens kompetence. Derfor fandt domsforordningen artikel 25 eller 26, stk. 1, sammenholdt med varemærkeforordningen artikel 125, stk. 4, ikke anvendelse i denne sag.

Begrænsning af Kompetence

Retten bemærkede yderligere, at selv hvis den havde kompetence i medfør af varemærkeforordningen artikel 125, stk. 5, ville rettens kompetence være begrænset til handlinger, der er begået, eller som der er risiko for begås i Danmark, jf. varemærkeforordningen artikel 126, stk. 2. Følgelig ville et eventuelt forbud eller øvrige sanktioner udstedt af retten ikke kunne udstrækkes til uden for Danmarks grænser.

Konklusion om International Kompetence

Retten fandt, at den ikke havde international kompetence i medfør af domsforordningen artikel 7, da denne ikke finder anvendelse på sager omfattet af varemærkeforordningen artikel 124, jf. varemærkeforordningen artikel 122, stk. 2, litra a. Derfor kunne retten ikke udstede forbud eller øvrige sanktioner, der gælder for hele EU.

Afgørelse

Under disse omstændigheder afvistes Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp's principale påstande 1-3. Afgørelse om sagsomkostninger udskydes til sagens endelige afgørelse. Sagen blev udsat.