Højesteret: Brug af Den Lille Havfrue som karikatur og fotografi i artikel krænker ikke ophavsretten

Denne sag omhandler en tvist om ophavsret og markedsføringsret vedrørende anvendelsen af skulpturen Den Lille Havfrue i redaktionelt medieindhold. Sagen blev anlagt af Appelindstævnte I/S, der forvalter ophavsretten til Den Lille Havfrue, mod Appellant, en ansvarshavende chefredaktør for et medie.

Sagens Baggrund

Den Lille Havfrue, skabt i 1913, er ophavsretligt beskyttet. Appelindstævnte I/S, der repræsenterer billedhuggerens arvinger, hævdede, at Appellant havde krænket deres rettigheder ved at publicere to værker i mediet:

• Karikaturtegning (18. maj 2019): En tegning på forsiden af avisens "2. sektion" forestillende Den Lille Havfrue med et zombie-lignende ansigt, et iturevet Dannebrogsflag og titlen "Ondskaben i Danmark". Tegningen henviste til en artikel om debatkulturen under folketingsvalgkampen 2019.
• Fotografi (22. april 2020): Et fotografi af Den Lille Havfrue med mundbind i avisens "3. sektion", der ledsagede en artikel om et forskningsprojekt om frygten for coronasmitte og politisk observans.

Tidligere Instanser

Sagen blev tidligere behandlet i:

• Københavns Byret (23. november 2020)
• Østre Landsret (9. februar 2022)

Landsretten havde dømt Appellant til at betale et beløb til Appelindstævnte I/S, hvilket Appellant havde opfyldt.

Parternes Påstande og Anbringender

Appellants Påstande og Anbringender

Appellant påstod frifindelse og krævede tilbagebetaling af det beløb, der var betalt til opfyldelse af landsrettens dom. Appellant anførte, at hverken tegningen eller fotografiet krænkede arvingernes ophavsret, da de blev anvendt som symboler på Danmark i redaktionelle medier uden forudgående tilladelse. Specifikt for karikaturtegningen blev det hævdet, at den var et selvstændigt værk efter Ophavsretsloven § 4, stk. 2, og at den ikke krænkede respektretten efter Ophavsretsloven § 3, stk. 2. Appellant henviste til pressens redaktionelle frihed under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 og EU's Charter om grundlæggende rettigheder artikel 11. Det blev også anført, at der eksisterer en ulovbestemt parodiundtagelse i dansk ophavsret, og at anvendelsen ikke var i strid med Markedsføringsloven § 3 eller Markedsføringsloven § 22, da der ikke var tale om kommerciel markedsføring eller skade på værkets værdi.

Appelindstævnte I/S' Påstande og Anbringender

Appelindstævnte I/S påstod stadfæstelse af landsrettens dom og frifindelse for Appellants betalingspåstand. De anførte, at Appellant havde krænket deres rettigheder efter Ophavsretsloven § 2 og Ophavsretsloven § 3, stk. 2. De bestred, at tegningen eller fotografiet var et nyt og selvstændigt værk efter Ophavsretsloven § 4, stk. 2, og hævdede, at tegningen var en efterligning. De afviste eksistensen af en lovlig parodiundtagelse i dansk ret, idet lovgiver bevidst fravalgte at implementere en sådan undtagelse fra Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k. Endvidere blev det anført, at Appellants handlinger var i strid med Markedsføringsloven § 3 og Markedsføringsloven § 22, og at arvingerne havde ret til vederlag, godtgørelse og erstatning efter Ophavsretsloven § 83, stk. 1, Ophavsretsloven § 83, stk. 3 og Markedsføringsloven § 24.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret fastslog, at skulpturen Den Lille Havfrue er ophavsretligt beskyttet som et kunstnerisk værk efter Ophavsretsloven § 1. Ophavsretten forvaltes af Appelindstævnte I/S (arvingerne).

Parodiprincippet i Dansk Ophavsret

Højesteret bekræftede eksistensen af et ulovbestemt parodiprincip i dansk ophavsret, baseret på en lang tradition og retspraksis. Dette princip skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU-Domstolens Deckmyn-dom (C-201/13). En parodi skal vække forestilling om et eksisterende værk, udvise synlige forskelle og udtrykke humor eller latterliggørelse. Det er ikke et krav, at parodien har sin egen originale karakter.

Parodiprincippet tilsigter at opretholde en rimelig balance mellem ophavsmændenes rettigheder og brugernes ytringsfrihed, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 og Menneskerettighedskonventionens artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1.

Vurdering af Karikaturtegningen

Højesteret fandt, at karikaturtegningen af Den Lille Havfrue med et zombie-lignende ansigt og et iturevet Dannebrogsflag tydeligt refererer til originalværket, men adskiller sig væsentligt i udtryk og formål. Tegningen fremstår som en karikeret udgave af havfruen som nationalt symbol med et formål, der er helt fremmed for originalværket.

• Tegningen er omfattet af parodiprincippet.
• Tegningen udgør et selvstændigt værk efter Ophavsretsloven § 4, stk. 2.
• Tegningen krænker ikke arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue.

Vurdering af Fotografiet

Fotografiet af Den Lille Havfrue med mundbind blev bragt i en avisartikel om sammenhængen mellem frygten for coronasmitte og politisk observans. Højesteret vurderede, at fotografiet indgik som led i pressens debatskabende dækning af et samfundsmæssigt relevant emne, hvor havfruens symbolværdi var afgørende, og gengivelsen som kunstværk var af uvæsentlig betydning. Anvendelsen gik ikke længere end formålet med artiklen begrundede og medførte ikke urimelig skade for arvingernes interesser.

• Anvendelsen af fotografiet krænker ikke arvingernes ret efter Ophavsretsloven § 2 eller Ophavsretsloven § 3, stk. 2.

Markedsføringsloven

Højesteret fastslog, at Markedsføringsloven § 3 om god markedsføringsskik ikke finder anvendelse for pressens redaktionelle brug af materiale. Da både tegningen og fotografiet var en del af det redaktionelle stof, frifandtes Appellant for at have overtrådt markedsføringsloven.

Konklusion og Sagsomkostninger

Appellant frifindes for alle påstande om forbud, påbud og vederlag. Appelindstævnte I/S skal tilbagebetale det beløb, Appellant har betalt til opfyldelse af landsrettens dom, samt dække sagsomkostninger for alle tre instanser.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter Renteloven § 8a.