Handlekommune vedrørende dækning af transportudgifter til samvær med anbragt barn

En kvinde fødte i september 2002 et barn, som umiddelbart efter fødslen blev anbragt i familiepleje i C Kommune. Kvinden flyttede til A Kommune i december 2002 og videre til B Kommune efter 30. juni 2003. Hun søgte om hjælp til transportudgifter i forbindelse med samvær med sit anbragte barn.

A Kommune afviste ansøgningen og mente, at B Kommune skulle dække udgifterne, da de anså udgifterne for at vedrøre forældremyndigheden og ikke barnets forhold. Nævnet ændrede A Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i A Kommune. Nævnet lagde vægt på, at A Kommune fortsat var handlekommune for barnets sag, da kvinden var bosiddende der den 30. juni 2003.

A Kommune klagede over nævnets afgørelse og fastholdt, at økonomisk støtte til samvær med anbragte børn havde afsæt i familiens situation, ikke barnets. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om afgørelsen om transportudgifter primært var målrettet forældremyndighedsindehaveren, jf. Retssikkerhedsloven § 9a, stk. 4.

Ankestyrelsen fastslog, at A Kommune havde pligt til at behandle kvindens ansøgning om dækning af transportudgifter i forbindelse med samvær med hendes anbragte barn. Hjælp til dækning af transportudgifter kan ydes efter en konkret vurdering af betingelserne i Serviceloven § 40, stk. 2, nr. 9.

Ankestyrelsen vurderede, at en sådan afgørelse rettede sig mod barnet og dermed barnets opholdskommune, A Kommune. Dette skyldes, at afgørelsen tager udgangspunkt i, hvorvidt det er i barnets bedste interesse at bevare kontakten til de biologiske forældre. Det blev ikke anset for godtgjort, at afgørelsen altovervejende var målrettet forældremyndighedsindehaveren.

Ankestyrelsen henviste til lovbemærkningerne til Retssikkerhedsloven § 9a, stk. 4, som angiver en formodning om, at afgørelser i tilknytning til en anbringelse vedrører barnets forhold, medmindre det er godtgjort, at afgørelsen altovervejende er målrettet forældremyndighedsindehaveren. Kommunen skal desuden høre både forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 8 i Serviceloven.

Det blev også bemærket, at reglerne om handlepligt over for børn og unge blev flyttet fra Serviceloven § 53 til Retssikkerhedsloven § 9a med lov nr. 1168 af 19. december 2003. Den anbringende kommune havde fortsat pligt til at refundere A Kommunes udgifter ved anbringelsen, da denne fandt sted før 1. juli 2003.