Danica – Afvisning af ulykkesforsikring pga. forældelse

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Danicas afvisning af at yde forsikringsdækning for et ulykkestilfælde i september 1989. Danica afviste kravet med henvisning til forældelse efter Forsikringsaftaleloven § 29, da der var gået mere end to år fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til kravet.

Selskabets argumentation

Danica anførte, at de modtog en skadeanmeldelse den 16. maj 1994, hvoraf det fremgik, at klageren den 28. september 1989 var væltet på cykel og havde slået sig. Selskabet henviste til, at klageren allerede den 23. november 1990 havde fået oplyst fra Trekroner Forsikring, at der kunne udbetales erstatning for følgerne af ulykken, og at kravet derfor var forældet ved udgangen af 1992.

Klagerens argumentation

Klageren gjorde gældende, at hun først i maj 1994 blev opmærksom på, at hun kunne anmelde kravet til sit eget forsikringsselskab. Hun havde været overbevist om, at hun ikke kunne anmelde kravet, da hun allerede havde modtaget erstatning fra skadevolderens ansvarsselskab (Trekroner). Klageren mente derfor ikke, at kravet var forældet efter 2-års reglen, og at selskabet var forpligtet til at udbetale erstatning svarende til en méngrad på 5%.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagen. Nævnet fandt, at klagerens krav mod selskabet var forældet i medfør af Forsikringsaftaleloven § 29 med udgangen af 1992. Klagerens retsvildfarelse vedrørende rækkevidden af egen ulykkesforsikring kunne ikke ændre dette resultat.