Landsrettens dom om samvær mellem far og børn

Denne sag omhandlede en fars anke af en familieretsdom vedrørende samvær med parternes tre fælles børn. Sagen blev behandlet for lukkede døre i Østre Landsret.

Sagens Baggrund

Familieretten i Lyngby havde den 24. november 2021 afsagt dom i første instans (sag BS-25884/2021-LYN). Faderen, der er bosiddende i Canada, ankede denne dom til Østre Landsret.

Fars Påstande om Samvær

Far nedlagde endelig påstand om at få fastsat samvær med parternes fælles børn, Barn 1 (født i 2007), Barn 2 (født i 2012) og Barn 3 (født i 2015), på følgende måde:

Mors Påstande

Mor påstod stadfæstelse af familierettens dom, hvilket indebar, at der ikke skulle fastsættes samvær.

Ankesagens Forløb

Ankesagen blev mundtligt forhandlet den 27. januar 2022. Far deltog ikke i den mundtlige forhandling. Mor afgav supplerende forklaring, hvorefter sagen blev udsat for at give Far mulighed for at fremsende supplerende skriftlige oplysninger og parternes afsluttende bemærkninger. Far fremsendte den 14. februar 2022 en skriftlig besvarelse af spørgsmål fra sin advokat samt et afsluttende processkrift. Mor fremsendte den 21. februar 2022 et afsluttende processkrift, hvori hun protesterede mod fremlæggelsen af bilag 8-40 fra Far.

Forklaringer og Anbringender

Mor forklarede, at samlivet varede i 12 år, og at vold eskalerede i 2014. Hun oplyste, at der ikke havde været samvær eller telefonisk kontakt mellem børnene og faderen siden familierettens dom. Børnene udtrykte modvilje mod samvær:

• Barn 1 var meget påvirket af anken, lettet over familierettens dom, og ønskede hverken at se eller tale med faderen. Skolen var bekymret for Barn 1's trivsel.
• Barn 2 havde behov for struktur og ønskede fred. Hun var ikke interesseret i at se eller tale med faderen og truede med at flygte, hvis samvær kom på tale.
• Barn 3 var livlig, men sårbar. Mor vurderede, at Barn 3's modvilje var et selvstændigt synspunkt, baseret på negative oplevelser, hun havde fortalt om i børnehaven. Hun havde talt med faderen få gange, men udtrykte ofte, at hun ikke ville tale med ham.

Mor mente, at feriesamvær uden hendes tilstedeværelse ville være en voldsom oplevelse for børnene, og at børnene var bange og utrygge ved Far på grund af et dysfunktionelt familiemønster. Hun var dog indstillet på samvær, hvis børnene skiftede mening.

Far anførte, at børn har krav på samvær med begge forældre ifølge Forældreansvarsloven og retspraksis, og at det kræver noget ekstraordinært at nægte samvær. Han mente, at Mor var bitter og ikke ville medvirke til kontakt. Han fremlagde oplysninger om sine forsøg på at opretholde kontakt med børnene via telefon og Skype, samt om gaver han havde sendt. Han mente, at Mor modarbejdede kontakten og løj om børnenes modtagelse af gaver.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fandt, efter en samlet vurdering, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at nægte Far tilladelse til at fremlægge bilag 8 med tilhørende bilag 9 – 40.

Landsretten var enig i familierettens begrundelse og resultat. De oplysninger, der var kommet frem for landsretten, kunne ikke føre til et andet resultat end familierettens afgørelse.

Afgørelse

Familierettens dom blev stadfæstet i det omfang, den var anket.

Sagsomkostninger

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.