Tilbagebetaling af børnetilskud efter frifindelse for socialt bedrageri

En kvinde blev af kommunen i december 2000 nægtet ordinært og ekstra børnetilskud samt forskudsvis udbetalt børnebidrag, da hun ikke blev anset for enlig forsørger. Kommunen krævede desuden uberettiget modtagne ydelser tilbagebetalt for perioderne januar 2000 til december 2001 (børnetilskud) og september 1999 til april 2001 (børnebidrag).

I maj 2001 anmeldte kommunen kvinden til politiet for socialt bedrageri. Dog frifandt Retten i oktober 2001 både kvinden og børnenes far for bedrageri efter straffelovens § 279.

Kommunen fastholdt tilbagebetalingskravet med den begrundelse, at en frifindelse for bedrageri ikke udelukker, at der kan have foreligget et ægteskabslignende forhold, som medfører bortfald af ydelserne. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare betydningen af en strafferetlig frifindelse for tilbagebetaling af ydelser efter børnetilskudsloven.

Ankestyrelsen var enig med det sociale nævn i, at der ikke var grundlag for at pålægge kommunen at genoptage sagen om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud samt forskudsvis udbetalte børnebidrag.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen, siden kommunen traf sin oprindelige afgørelse.

Det blev endvidere fastslået, at en frifindelse for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bedrageri ikke har betydning for spørgsmålet om tilbagebetalingspligt efter børnetilskudslovens § 24 Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 24.

Begrundelsen herfor er, at der gælder forskellige beviskrav i straffeprocessen og civilprocessen:

• I straffesager skal tiltaltes skyld være sandsynliggjort i en sådan grad, at der ikke består nogen rimelig tvivl herom.
• Der gælder ikke et så strengt beviskrav i forhold til tilbagebetalingsreglen i børnetilskudslovens § 24.

Ankestyrelsen henviste til Folketingets Ombudsmands Beretning, som understøtter denne principielle forskel i beviskrav. Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om der forelå samliv i børnetilskudslovens forstand, da dette spørgsmål ikke havde generel eller principiel betydning for afgørelsen.