Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Relaterede love
Denne sag omhandler en anke af en dom fra Retten i Nykøbing F. af 29. juni 2021. Sagen vedrører en tiltale for overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 3, jf. Udlændingeloven § 13, stk. 1, for at have udført arbejde i Danmark uden fornøden tilladelse.
Under hovedforhandlingen afgav Vidne 1, en kontorchef fra SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration), forklaring. Vidnet er ansat i kontoret for Landbrug og Erhverv, som behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser, herunder på søfartsområdet. SIRI afgiver også vejledende udtalelser til virksomheder og anklagemyndigheden ved tvivl om fritagelsesbestemmelser i Udlændingeloven og Udlændingebekendtgørelsen.
Vidne 1 bekræftede, at SIRI's udtalelse konkluderede, at der kræves arbejdstilladelse i den konkrete sag. Hjemlen hertil findes i Udlændingeloven § 13 og Udlændingebekendtgørelsen § 23. Ifølge Udlændingeloven kræver alt arbejde i Danmark en arbejdstilladelse, medmindre man er specifikt fritaget i henhold til loven eller bekendtgørelsen. Eksempler på fritagelser inkluderer personer med varigt ophold, familiesammenførte, eller visse visumfrie personer, der kan opholde sig i op til 90 dage og udføre arbejde.
Vidnet forklarede, at Udlændingeloven § 13 ikke direkte nævner udenlandske skibe. Udgangspunktet er derfor, at der kræves arbejdstilladelse. Selvom Udlændingeloven § 13, stk. 2 fritager udenlandske skibe i international trafik fra krav om arbejdstilladelse, var de pågældende skibe i denne sag hele tiden i dansk søterritorium. Derfor var hjemlen for kravet om arbejdstilladelse Udlændingeloven § 13, stk. 1.
Vidnet oplyste endvidere, at der findes betingelser for de enkelte erhvervsordninger, som ikke direkte fremgår af Udlændingeloven, men er fastlagt i praksis. Disse regler er blevet klarere over tid, og SIRI har nu hjemmel i til at give formodningsafslag, en praksis de har fulgt i mange år. En ansøgning er altid påkrævet.
Vidnet henviste også til et notat fra juni 2005 om rækkevidden af Udlændingebekendtgørelse § 24, stk. 1, nr. 4, og en udtalelse til Fyns Politi, som kunne have generel betydning for SIRI's grundlag. SIRI var en del af Udlændingestyrelsen indtil 2011.
Sagen blev afsluttet efter afhøring af Vidne 1, en kontorchef fra SIRI. Dokumentet indeholder ikke en ny afgørelse i ankesagen, men konstaterer, at retsmødet er hævet.
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.

Sagen omhandler en nigeriansk kvinde, der i flere omgange er blevet anholdt for ulovligt arbejde i Danmark i form af prostitution. Kvinden blev første gang anholdt i juni 2012, hvor hun erkendte at have arbejdet som prostitueret efter at være blevet bragt til landet af personer i Nigeria. Hun afleverede i denne periode halvdelen af sin indtjening til en kvindelig bagmand i Danmark. Ved denne lejlighed blev hun af Center Mod Menneskehandel (CMM) vurderet til at være offer for menneskehandel, og hun modtog et tiltalefrafald fra politiet.
Formålet med analysen er at undersøge, hvordan jobcentermedarbejdernes hverdag kan gøres mindre administrativ tung samt at pege på forslag til at forenkle eller reducere mængden af registreringer, uden at borgerens retssikkerhed kompromitteres.
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.
Sagen indeholder flere centrale hændelsesforløb:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, hvorvidt en person, der er identificeret som offer for menneskehandel, kan udvises af landet som følge af ulovligt arbejde og ophold. Klagers advokat gjorde gældende, at udvisning og straf ikke burde finde sted, da kvindens handlinger var en direkte følge af, at hun var offer for menneskehandel. Der blev i klagen henvist til den særlige beskyttelse, der følger af Udlændingeloven § 26 a. Derudover blev det anført, at hendes italienske opholdstilladelse var under fornyelse, og at hun af det italienske politi havde fået besked på at afvente en afgørelse.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og ensrette reglerne for udlændinges adgang til at udføre ulønnet frivilligt...
Læs mereDette lovforslag, kendt som 'særloven for ukrainere', har til formål at etablere et særligt og midlertidigt retsgrundlag...
Læs mere