Stadfæstelse af afvisning af klage over dommers salærfastsættelse

En advokat klagede over dommerens fastsættelse af salær for advokatbistand ydet i forbindelse med et møde i Børn og unge-udvalget vedrørende en sag om tvangsfjernelse. Advokaten henviste til, at afgørelsen om salær var af administrativ karakter og derfor burde kunne påklages til det sociale nævn og videre til Ankestyrelsen.

Det sociale nævn afviste at behandle klagen med den begrundelse, at der ikke var hjemmel i Serviceloven for klageadgang over dommerens salærfastsættelse. Advokaten fastholdt, at dommerens afgørelse ikke var en retsafgørelse, og at den derfor ikke kunne kæres til landsretten som andre juridicielle afgørelser.

Sagen blev behandlet i principielt møde i Ankestyrelsen for at afklare det sociale nævns kompetence i forhold til dommerens salærfastsættelse. Spørgsmålet om begyndelsestidspunktet for advokatbistand blev ikke anset for principielt, da Ankestyrelsen tidligere havde taget stilling til dette.

Ankestyrelsen stadfæstede det sociale nævns afgørelse om at afvise at behandle advokatens klage over dommerens salærfastsættelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Ifølge Serviceloven § 60, stk. 5 gælder samme regler for salær og godtgørelse til advokater som i tilfælde med fri proces, jf. Retsplejeloven.
• Det fremgår af forretningsordenen for Børn og unge-udvalg, at det er dommeren, der fastsætter salær og godtgørelse til advokaten.
• Retssikkerhedsloven § 44 fastslår, at det sociale nævn behandler klager over afgørelser truffet af kommunen, i det omfang det er fastsat i loven.
• Serviceloven § 123, stk. 1 angiver, at afgørelser truffet af Børn og unge-udvalget kan indbringes for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen konkluderede, at der ikke var lovhjemlet klageadgang for salærfastsættelse, hverken til det sociale nævn eller til Ankestyrelsen. Derfor kunne advokaten alene henvise til anlæggelse af civilt søgsmål ved domstolene.