Handlekommune ved ansøgning om hjælpemiddel til sommerhus

En svært handicappet mand med fast bopæl i A kommune opholdt sig årligt i længere perioder i sit sommerhus i B kommune. Manden, der var tetraplegiker, havde allerede en plejeseng i sin helårsbolig og ansøgte om en lignende seng til sommerhuset af hensyn til sin daglige pleje og sine hjælperes arbejdsmiljø. Hjælperne var ansat af manden med økonomisk støtte fra A kommune.

A kommune afslog at behandle ansøgningen. Kommunen mente, at B kommune skulle betragtes som opholdskommune og handlekommune for hjælpemidler, der var svære at transportere, med henvisning til Socialministeriets vejledning om retssikkerhedsloven, pkt. 86, 2. afsnit.

Det sociale nævn traf afgørelse om, at A kommune var forpligtet til at behandle ansøgningen. Nævnet lagde vægt på, at opholdskommunen var den kommune, hvor ansøger havde sin faste bopæl, og at et midlertidigt ophold i sommerhuset ikke overførte handleforpligtelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse og fastslog, at A kommune, hvor ansøger havde sin helårsbolig, var opholds- og handlekommune i forbindelse med ansøgningen om en elektrisk plejeseng til brug i sommerhuset.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at:

• Behovet for plejesengen i sommerhuset var permanent og skyldtes ansøgerens handicap og behov for daglig pleje, ikke sommerhuskommunens forhold.
• Plejen blev udført af hjælpere, som var ansat af ansøgeren med økonomisk støtte fra A kommune.
• Der var ikke grundlag for at fravige hovedreglen om, at den faste opholdskommune har forpligtelsen til at behandle ansøgninger om hjælp, jf. Retssikkerhedsloven § 9, stk. 1.

Denne afgørelse uddybede praksis for, hvilken kommune der er opholds- og handlekommune ved ansøgning om hjælpemidler til brug i sommerhus.