Afslag på husly til kvinde efter udsættelse grundet for sen afgørelse fra kommunen

En 52-årig kvinde med psykiske problemer og forældremyndighed over en ca. 15-årig søn stod over for udsættelse af sin lejlighed. Sønnen flyttede til sin far den 29. april 1999, og kvinden blev udsat af lejligheden den 6. maj 1999.

Den 28. april 1999 henvendte en voksen søn sig til kommunen for at søge hjælp til moderen, og den 3. maj 1999 søgte kvinden selv om husly. Efter udsættelsen var hun uden registreret adresse indtil den 2. juni 1999, hvor hun blev tilmeldt sin voksne søns adresse.

Kommunen afslog den 25. juni 1999 ansøgningen om husly med henvisning til, at de ledige lejligheder var forbeholdt borgere med mindreårige, hjemmeboende børn, og da sønnen var flyttet, kunne der ikke anvises bolig. Nævnet tiltrådte afgørelsen den 4. januar 2000, idet de lagde vægt på, at kvinden ikke var omfattet af personkredsen for husvilde, da hun var tilmeldt sin ældre søns adresse og dermed ikke stod "helt uden tag over hovedet".

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre Nævnets afgørelse om, at ansøgeren ikke var omfattet af den berettigede personkreds i Serviceloven § 66 om anvisning af husly til husvilde.

Ankestyrelsen begrundede dette med, at ansøgeren på tidspunktet for kommunens afgørelse den 25. juni 1999 var tilmeldt en adresse og dermed ikke kunne anses for at være husvild, hvilket forudsætter, at man står helt uden tag over hovedet. Dette er i overensstemmelse med Socialministeriets vejledning om "Den sociale indsats for de mest udsatte voksne", kapitel 7.

Kritik af kommunens sagsbehandling

Ankestyrelsen fandt det dog kritisabelt, at Kommunen først traf afgørelse den 25. juni 1999. Kommunen burde hurtigst muligt have taget stilling til ansøgningen om husly efter henvendelserne den 28. april 1999 og 3. maj 1999, da kvinden mistede sin bolig den 6. maj 1999 og var adresseløs indtil den 2. juni 1999.

• Formålet med Serviceloven § 66 er at tilbyde akut hjælp til husvilde, eventuelt i form af en midlertidig bolig, hvilket forudsætter et umiddelbart tiltag fra kommunen.
• I vurderingen af den bedst egnede midlertidige indkvartering burde det have indgået, at ansøgeren havde forældremyndigheden over sin søn, som havde haft ophold hos hende.

Ankestyrelsen tilføjede, at de alene havde behandlet spørgsmålet om anvisning af husly til husvilde efter Serviceloven § 66 og ikke havde afgørelseskompetence i forhold til en mere varig løsning af ansøgerens boligproblem.