Afgørelse om merudgifter til familiekursus for døve forældre

En borger ansøgte om dækning af udgifter til et 1-uges højskolekursus om "forældrevejledning til døve" for sig selv, sin hørende søn og sin samlever, der også var døv. Kurset havde til formål at vejlede døve forældre i børns udvikling og opvækst.

A Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at kurset primært omhandlede børneopdragelse og derfor ikke var en nødvendig merudgift efter Serviceloven § 100. Statsforvaltningen Y (Nævnet) tiltrådte afslaget, men med en anden begrundelse. Nævnet mente, at borgeren ikke var berettiget til en enkeltstående udbetaling, da borgeren ikke modtog merudgiftsydelse. Desuden vurderede Nævnet, at kun borgerens egne udgifter kunne medregnes, hvilket bragte det samlede beløb under minimumsgrænsen på 6.000 kr. for enkeltstående udgifter.

Borgeren klagede til Ankestyrelsen og anførte, at kurset var specifikt tilrettelagt for døve forældre med hørende børn, og at informationen ikke kunne opnås på anden vis. Borgeren argumenterede også for, at familien skulle betragtes som en helhed, og at begge forældres deltagelse skyldtes deres nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen stadfæstede afslaget på dækning af udgifter til det ansøgte familiekursus, men med en ny begrundelse.

Begrundelse for afslag

Ankestyrelsen fandt, at kurset om forældrevejledning ikke udgjorde en nødvendig merudgift som følge af borgerens nedsatte funktionsevne. Dette skyldtes, at informationen om børns udvikling og opvækst kunne tilegnes på anden vis end ved deltagelse i det specifikke kursus.

Principiel vurdering af udmåling

Ankestyrelsen fastslog principielt, at hvis betingelserne for et handicaprettet familiekursus havde været opfyldt, skulle udgifterne for hele familien (borgeren, barnet og samleveren) medregnes ved udmålingen af støtten.

• Dette skyldes, at dækning af nødvendige merudgifter som følge af en borgers nedsatte funktionsevne kan ydes til borgeren selv samt til børn og nære pårørende.
• Kursusudgiften på 7.700 kr. ville i så fald have oversteget minimumsgrænsen på 6.000 kr. for enkeltstående udgifter.

Denne del af afgørelsen afviger fra Statsforvaltningen Y's vurdering, som kun ville medregne borgerens egne udgifter.