Afslag på børneundersøgelse efter ønske fra den ene forælder med fælles forældremyndighed

Et barn var anbragt uden for hjemmet uden samtykke, og forældrene havde fælles forældremyndighed, men boede ikke sammen. Faderen ansøgte om at få barnet undersøgt af en børnepsykiater for egen regning, da han mente, at den nuværende foranstaltning ikke tilgodeså barnets behov for omsorg og behandling.

Kommunen og nævnet afslog ansøgningen. De henviste til, at barnet var velundersøgt og velplaceret på anbringelsesstedet, hvor det modtog miljøterapeutisk behandling. De vurderede, at yderligere undersøgelse ville stride mod barnets behov for ro og kontinuitet.

Moderen, som også havde del i forældremyndigheden, var ikke blevet inddraget i sagens behandling hos kommunen og nævnet. Hendes holdning til undersøgelsen var derfor ukendt, og hun var ikke blevet orienteret om afgørelserne. Under Ankestyrelsens behandling blev moderen partshørt, og hun tilkendegav, at hun ikke ønskede barnet yderligere undersøgt.

Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse og var enig i, at barnet ikke skulle undersøges af en børnepsykiater efter faderens valg og for hans regning.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at moderen, som også havde del i forældremyndigheden, ikke var enig i, at barnet skulle undersøges. Dette baseredes på en udtalelse fra Civilretsdirektoratet om betydningen af fælles forældremyndighed:

• Forældre med fælles forældremyndighed skal som udgangspunkt være enige om alle dispositioner vedrørende barnet.
• Beslutninger af mere dagligdags karakter, såsom almindelige lægelige undersøgelser, kan træffes af den ene forælder alene.
• Større indgreb, som fx større kirurgiske indgreb, behandling med kraftig medicin eller undersøgelser, der kræver ikke ubetydelige legemsindgreb, kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.

Ankestyrelsen vurderede, at en børnepsykiatrisk undersøgelse havde en så indgribende karakter, at den ikke kunne sidestilles med en beslutning af dagligdags karakter. En sådan anmodning kunne derfor ikke imødekommes uden samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.

Derudover vurderede Ankestyrelsen, at den påtænkte undersøgelse ville skabe forvirring og uro for barnet og dermed ikke ville være forenelig med den igangværende behandlingsindsats på anbringelsesstedet, som fokuserede på at skabe forudsigelighed og sikkerhed for barnet.

Sagsbehandlingsfejl

Ankestyrelsen fandt, at både kommunen og nævnet burde have inddraget moderen i behandlingen af sagen, da hun havde del i forældremyndigheden og var part i sagen. Dette indebar retten til at fremkomme med bemærkninger og blive orienteret om afgørelsen. Selvom dette var en alvorlig sagsbehandlingsfejl, fandt Ankestyrelsen ikke, at afgørelserne var ugyldige, da moderen blev partshørt under Ankestyrelsens behandling og ikke fremkom med nye oplysninger af betydning for sagen, udover sin tilkendegivelse om ikke at ønske yderligere undersøgelse af barnet. Afgørelsen blev truffet i henhold til Serviceloven § 55, stk. 1 og Serviceloven § 69.