Afgørelse om afslag på løbende forsørgelse til næsten 18-årig

En ung pige henvendte sig til kommunen kort før sin 18-års fødselsdag med problemer derhjemme og et ønske om at flytte. Efter rådgivning og vejledning flyttede hun hjemmefra og søgte økonomisk støtte til husleje og forsørgelse, da hun ikke havde arbejde.

Kommunen afslog løbende forsørgelsesstøtte med henvisning til moderens forsørgerpligt i henhold til Aktivloven § 2, stk. 1. Kommunen vurderede, at en anbringelse ikke var den rette løsning efter Serviceloven § 40, stk. 2, men bevilgede et engangsbeløb til depositum efter Serviceloven § 40, stk. 2 og tilbød hjælp til at finde et praktikjob. Kommunen udarbejdede også et budget for pigens forsørgelse, der inkluderede børnefamilieydelse og børnebidrag.

Moderen klagede til Det Sociale Nævn, der ændrede kommunens afgørelse. Nævnet pålagde kommunen at udmåle løbende støtte til den unge frem til hendes 18-års fødselsdag, idet nævnet mente, at kommunen havde fundet det nødvendigt, at den unge flyttede i egen bolig, og at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at den unge kunne forsørge sig selv.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de anførte, at nævnet havde tilsidesat kommunens skøn og anvendt et ulovligt kriterium.

Ankestyrelsen ophævede Det Sociale Nævns afgørelse. Ankestyrelsen fastslog, at nævnet ikke var berettiget til at pålægge kommunen at udmåle støtte til den unges underhold og husleje i perioden frem til hendes 18-års fødselsdag.

Begrænsning af nævnets efterprøvelse

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunens afgørelse var en skønsmæssig afgørelse, hvor nævnets efterprøvelse er begrænset af Retssikkerhedsloven § 69. Nævnet kan kun tilsidesætte skønsmæssige afgørelser, hvis der foreligger særlige forhold. Dette indebærer, at nævnet kan efterprøve de kriterier, der danner grundlag for kommunens skøn, samt prioriteringen heraf. Nævnet kan vurdere, om den unge er omfattet af personkredsen i Serviceloven § 40, stk. 1 og hvilken type støtteforanstaltning, der er nødvendig efter Serviceloven § 40, stk. 2.

Kommunens konkrete vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde foretaget en konkret og skønsmæssig vurdering af den unges støttebehov efter at have inddraget den unge og hendes familie. Kommunen havde:

• Bevilget støtte til et indskud til boligen i henhold til Serviceloven § 40, stk. 2.
• Tilbudt hjælp til at finde et praktikjob, så den unge kunne blive delvis selvforsørgende.
• Ydet råd og vejledning til moderen om, hvordan hun fortsat kunne opfylde sin forsørgerpligt i henhold til Aktivloven § 2, stk. 1 ved egne midler, herunder børnefamilieydelsen og børnebidraget.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne give nævnet grundlag for at ændre kommunens afgørelse. Nævnet havde ikke selvstændigt forholdt sig til, om den unge var omfattet af personkredsen i Serviceloven § 40, stk. 1, og havde ikke begrundet, hvorfor den ydede støtte ikke var tilstrækkelig.