Udmeldelse fra kommunal daginstitution i forbindelse med optagelse i amtskommunalt tilbud - Kompetence - Sagsbehandling

Sagen omhandler en 5-årig pige med psykomotorisk retardering og et svært hørehandicap. Hun var oprindeligt optaget i et kommunalt dagtilbud, men en statusrapport fra januar 2001 viste, at hendes behov for specialpædagogisk indsats ikke længere kunne tilgodeses her. Kommunen indstillede hende derfor til et amtskommunalt særligt dagtilbud, A.

Forældrene ønskede det optimale tilbud for pigen og var tilbageholdende med at flytte hende, før de havde fuld indsigt i det nye tilbud. De havde en aftale med kommunen om, at pigen kunne forblive i det kommunale tilbud, hvis de ikke ønskede at benytte det amtskommunale tilbud. På trods af dette meddelte kommunen den 9. august 2001 forældrene, at pigen var optaget i A pr. 1. september 2001 og samtidig udmeldt af det kommunale dagtilbud. Dette skete uden forudgående skriftlig information om tilbuddet eller forældrenes samtykke.

Forældrene protesterede og fastholdt, at pigen ikke skulle udmeldes. De klagede over kommunens afgørelse om udmeldelse, idet de mente, at der var tale om en opsigelse og ikke en flytning. De anførte, at visitationen var ugyldig, og at de benyttede tilbuddet i A under protest. Kommunen fastholdt sin afgørelse og henviste til sin pasningsforpligtelse.

Det Sociale Nævn fandt, at der var tale om en flytning, ikke en opsigelse, og at nævnet som udgangspunkt ikke havde kompetence til at behandle klager over flytning, jf. Serviceloven § 12. Nævnet kunne dog efterprøve lovligheden af kriterierne for flytningen. Nævnet kritiserede kommunens beslutning om flytning, da den var truffet på et mangelfuldt og ukorrekt grundlag, herunder manglende partshøring og tilsidesættelse af den indgåede aftale med forældrene. Nævnet påpegede også, at varslingen var for kort. Da pigen dog var startet i A, fandt nævnet ikke anledning til at pålægge kommunen fornyet behandling.

Ankestyrelsen fastslog, at Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen havde kompetence til at vurdere, om betingelserne for udmeldelse fra en kommunal daginstitution i forbindelse med optagelse i et amtskommunalt tilbud efter Serviceloven § 16 var opfyldt. Dette var i modsætning til kommunens opfattelse om, at tilsynsrådet skulle behandle sagen.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde ret til at udmelde pigen fra det kommunale dagtilbud den 9. august 2001. Begrundelsen herfor var:

• Forældrene var ikke gjort bekendt med det nye tilbud i A's indhold, så de kunne acceptere eller afslå det.
• Kommunen havde ikke sandsynliggjort en anden lovlig grund for udmeldelsen.
• Udmeldelsen skulle have været formuleret som en afgørelse, der opfyldte forvaltningslovens betingelser, herunder begrundelse og klagevejledning.
• Forældrene havde ret til partshøring i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 19 og Forvaltningsloven § 20, hvilket ikke var sket.
• Kommunen havde tilsidesat den indgåede aftale med forældrene om, at pigen kunne forblive i det kommunale tilbud, hvis de ikke ønskede det amtskommunale tilbud.

Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke var hjemmel i den sociale lovgivning til at pålægge kommunen erstatningspligt for svie og smerte, som forældrene havde anmodet om. Endvidere fandt Ankestyrelsen, at kommunen i forbindelse med indstillingen til amtet burde have tydeliggjort visiteringens betydning for forældrene, herunder at kommunen ville betragte det amtskommunale tilbud som det endelige tilbud.

Ankestyrelsen fandt dog ikke anledning til at pålægge kommunen at foretage fornyet behandling og træffe ny afgørelse vedrørende udmeldelsen, da pigen var startet i A i september 2001, og der ikke var klaget over selve visiteringen. Det blev formodet, at pigen havde et relevant tilbud. Ankestyrelsen ændrede således nævnets begrundelse for kompetence, men tiltrådte nævnets kritik af kommunens sagsbehandling.