Afslag på større bolig grundet manglende nødvendighed for at afhjælpe boligmæssige ulemper

En familie søgte om en større bolig til deres datter, der har nedsat funktionsevne og kun kan færdes i hjemmet med en ganger på grund af balanceproblemer. Datteren kunne med den daværende indretning kun komme rundt i gangen, på sit værelse og i stuen, og havde svært ved at vende sin ganger i køkkenet. Familien boede i en handicapvenlig bolig i stueplan, men oplevede pladsen som trang.

Kommunen afslog ansøgningen, da de vurderede, at lejligheden var egnet, og at få ommøbleringer kunne skabe den fornødne plads. Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og bevilligede familien en større bolig, idet de fandt det nødvendigt for at afhjælpe boligmæssige ulemper. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at datteren ville kunne færdes frit i hele boligen med få ommøbleringer, såsom at fjerne et spisebord i køkkenet og omplacere møbler i stuen.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at familien ikke havde ret til en større bolig på grund af datterens nedsatte funktionsevne.

Begrundelsen var, at en større bolig ikke blev anset for nødvendig for at gøre den nuværende bolig bedre egnet som opholdssted for datteren. Ankestyrelsen lagde vægt på, at datteren ville kunne færdes i boligen med relativt få ommøbleringer, og at disse ommøbleringer ikke ville medføre en væsentlig forringelse af boligen for den øvrige familie. Det blev fastslået, at det ikke er tilstrækkeligt, at en anden bolig vil være hensigtsmæssig for familien; betingelserne for boligindretning efter Serviceloven § 116 kræver, at det er nødvendigt for at afhjælpe eller i betydelig grad mindske de boligmæssige ulemper.