Afgørelse om afslag på hjælp til aflastning i form af barnepige til 13-årigt barn

En mor søgte om dækning af merudgifter til aflastning i form af en barnepige til sin 13-årige søn, der har diagnoserne atypisk autisme, kroniske motoriske tics og blandet udviklingsforstyrrelse. Sønnen bor hos moderen hver anden uge.

Kommunen og Det Sociale Nævn afslog ansøgningen. De vurderede, at udgiften til barnepige ikke var en nødvendig merudgift, da moderen havde sønnen hver anden uge og modtog tabt arbejdsfortjeneste.

Moderen klagede og anførte, at hun tidligere havde fået bevilget aflastning, og at sønnens far fortsat modtog aflastning, hvilket hun opfattede som forskelsbehandling. Hun fremhævede sønnens store behov for konstant støtte og opsyn, samt at han kun kunne være alene i korte perioder. Hun ønskede også en principiel vurdering af, i hvilket omfang en ny ægtefælle kan pålægges at yde aflastning, og om to forældre bør kunne aflastes samtidigt.

Ankestyrelsen stadfæstede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn. Moderen havde derfor ikke ret til aflastning i de uger, hvor hun havde sin søn boende.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udgiften til aflastning ikke blev anset for en nødvendig merudgift i henhold til Serviceloven § 41. Dette blev begrundet med, at:

• Sønnen kun var hos moderen hver anden uge, hvilket gav hende mulighed for friweekender og fridage i de uger, hun ikke havde ham.
• Moderen allerede modtog tabt arbejdsfortjeneste med 7 timer om ugen i de uger, sønnen boede hos hende, jf. Serviceloven § 42.

Ankestyrelsen bemærkede, at de alene kunne forholde sig til den konkrete sag og ikke tage stilling til faderens sag eller den påståede forskelsbehandling. Sagen blev antaget til principiel behandling for at afklare praksis for hjælp til aflastning i form af barnepige til børn med handicap, der er i hjemmet hver anden uge.