Opsigelse af plejekontrakt, partshøring og klageadgang

En borger fik efter sin samlevers død dennes mindreårige barn i pleje. Plejeforholdet blev først godkendt som en privat foranstaltning efter Serviceloven § 64 og senere formaliseret som et formidlet døgnophold efter Serviceloven § 49 med en kontrakt mellem borgeren og kommunen. Kontrakten indeholdt standardbestemmelser om opsigelsesvarsel.

Kommunen opsagde kontrakten med en måneds varsel til ophør den 26. december 2003, da barnet flyttede fra borgeren. Borgeren klagede efterfølgende over manglende partshøring i forbindelse med opsigelsen og afslag på aktindsigt i kommunens dokumenter vedrørende barnet og de voksne søskende.

Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på aktindsigt, idet borgeren som plejemor ikke blev anset for part i sagen om barnet og søskende, jf. Forvaltningsloven § 9. Nævnet tog ikke stilling til spørgsmålet om partshøring.

Tilsynet med kommunerne fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med lovgivningen, da opsigelsen af plejeforholdet ikke kunne sidestilles med en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og reglerne om partshøring derfor ikke fandt anvendelse. Folketingets Ombudsmand anmodede Ankestyrelsen om at behandle sagen principielt, med henvisning til en landsretsdom om partshøring i plejeforhold.

Ankestyrelsen fandt, at borgeren ikke havde krav på partshøring, ikke kunne klage til de sociale myndigheder over kommunens opsigelse af plejekontrakten, og ikke kunne klage over afslag på aktindsigt.

Partshøring og opsigelse af plejekontrakt

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen om manglende partshøring med, at opsigelse af en plejefamilie som følge af hjemgivelse af et anbragt barn ikke kan sidestilles med afskedigelse i et ansættelsesforhold. Der er tale om ophør af en kontrakt, hvor opgaverne ophører, når forældremyndighedsindehaveren ikke længere giver samtykke til anbringelsen, og barnet hjemgives. Kommunen havde derfor ikke pligt til at partshøre borgeren efter reglerne for offentligt ansatte.

Klageadgang til sociale myndigheder

Kommunens opsigelse af plejekontrakten kunne ikke påklages til de sociale myndigheder, da kommunen ikke traf en afgørelse efter den sociale lovgivning, der var klageberettiget. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om ophør af en kontrakt, og at borgeren ikke var part i sagen om hjemgivelse af barnet. Denne opfattelse blev støttet af en beretning fra Folketingets Ombudsmand (1995 side 408) og en dom fra Østre Landsret (8. oktober 2004).

Afslag på aktindsigt

Afslag på aktindsigt kunne ikke påklages til de sociale myndigheder, da klageinstansen for aktindsigtsspørgsmål er den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører. Da Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen ikke kunne behandle klagen over opsigelsen af plejekontrakten, kunne de heller ikke behandle spørgsmålet om aktindsigt i samme sag.

Sondring fra Landsretsdom

Ankestyrelsen bemærkede i forhold til Vestre Landsrets dom af 15. april 2004 (UFR 2004, 186 VL), at denne sag ikke vedrørte hjemgivelse af et anbragt barn, men derimod samarbejdsproblemer mellem kommunen og plejefamilien. I den sag blev plejefamilien anset for part i opsigelsessagen, da opsigelsen i væsentlig grad skyldtes forhold, som kommunen mente beroede på plejefamilien. Ankestyrelsen tiltrådte Det Sociale Nævns afgørelse.