Afslag på hjælpemiddel - Ståstøttebord som træningsredskab

En mand, der led af senfølger af polio og følger efter et lårbensbrud, søgte om et ståstøttebord. Han havde udviklet kontrakturer og svækket muskulatur efter en periode uden gangtræning og benyttede ståstøttebord i forbindelse med fysioterapeutisk træning.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at ståstøttebordet var et træningsredskab og ikke et hjælpemiddel, der i væsentlig grad kunne afhjælpe varige følger eller lette den daglige tilværelse.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet vurderede, at ståstøttebordet var et hjælpemiddel, der kunne lette mandens daglige tilværelse i hjemmet ved at modvirke kontrakturer, styrke muskler, modvirke afkalkning af knogler og stramning i led. Nævnet lagde vægt på, at det var den eneste mulighed for ham at stå oprejst, og at det forbedrede hans livskvalitet, selvom det også havde en effekt på vedligeholdelsestræningen. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til et ståstøttebord som hjælpemiddel efter Serviceloven § 112.

Ankestyrelsen vurderede, at ståstøttebordet i dette tilfælde ikke kunne betragtes som et hjælpemiddel, da dets primære formål var at forbedre, vedligeholde eller hindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau gennem træning, snarere end at afhjælpe varige følger af funktionsnedsættelsen. Der blev lagt vægt på, at formålet med brugen af ståstøttebordet var genoptræning af gangfunktionen og understøttelse af fysioterapeutisk vedligeholdelses- og genoptræning i hjemmet.